1272. Som nævnt findes ingen af disse energier i en for hver især fremtrædende renkultur, idet de fra evighed af altid har været og i al evighed må være tilknyttet hverandre, idet hvis der, som før nævnt, blot manglede én, ville enhver funktion være totalt umulig.Hvis der ikke eksisterede "instinkt", hvordan skulle så noget væsen være i stand til at udvikle og besidde automatfunktion.Og uden denne, hvordan tror man så det ville gå med hjerte-, lunge-, lever- og kirtelfunktionen etc. i organismerne? -Hvordan skulle et jeg kunne skabe bevidsthed uden organisk automatfunktion, der jo udelukkende befordres af "instinktenergien".Hvis der manglede "tyngdeenergi", hvilket vil sige: den eksplosive, den "udadgående", den opløsende, nedbrydende eller splintrende kraft i verdensaltet og bag viljeføringen, hvordan skulle et væsen da blive i stand til at skabe? -At "skabe" er igen det samme som at "tænke", "handle" og "opbygge".Men hvordan skulle man kunne "opbygge" uden ved hjælp af en "nedbrydende" kraft? -At "opbygge" kan jo ikke lade sig gøre uden i kraft af "nedbrudt" materiale.Et hvilket som helst "stof" kan jo kun blive "materiale" for "skabelse" eller "opbygning" i kraft af, at det udskilles eller frigøres fra de materier, med hvilke det ellers er forbundet.Man ville hverken være i stand til at befordre "tænkning" eller "viljeføring", og måtte således være ganske uden bevidsthed eller mentalitet, hvis "tyngdeenergien" ikke eksisterede.