1280. Her vil man måske igen hævde, at dette er rigtigt nok, men at sådanne fødsler altid bringer børn af samme art eller natur som forældrene, hvilket altså vil sige, at cellespaltningen resulterer i en ny jævnbyrdig celle, en stikling af en plante bliver til en plante af samme art som moderplanten, en hund føder en hundehvalp, og et menneske føder et menneske. Med hensyn til en klodes fødsel eller udspaltning fra en større solmasse eller nærmere præciseret: jordens eventuelle udskilning fra sollegemet, da kan man ikke sige, at jorden er blevet en klode eller et væsen af samme art som "moderen" eller solen. Jorden, som "levende væsen" betragtet, er jo en væsensart, der tilhører en, solvæsenets spiral underliggende spiral, nemlig "klodespiralen". Vi er således her i jordens tilblivelse vidne til en "fødsel", hvor modervæsenet "føder" et "barn", der ikke tilhører dets egen spiral. Man vil således her mene, at man ikke i noget som helst tilfælde har noget sidestykke til en sådan form for "fødsel". Man vil derfor påberåbe sig, at jorden ikke kan være et "barn" af solen, således som en celle er et barn af en anden celle, eller et menneske er et barn af et andet menneske. Og det er jo fuldstændig rigtigt. Men dette forandrer alligevel ikke den omstændighed, at jordens spaltning ud fra en større solmasse er en variation af "fødselsprincippet". Nævnte princip strækker sig jo langt videre i sin natur end de variationer, i hvilke fødselsobjektet er et barn af samme art som moderen.