Variationer af "fødselsprincippet", hvor "børnene" tilhører underliggende spiraler
1281. Der findes således variationer af "fødsler", hvor fødselsobjektet er noget helt andet end en ny fysisk organisme af samme slags som moderorganismen.Et menneske "føder" f.eks. hver dag nye ideer eller tanker.Med udviklingen af disse tanker danner der sig "fostre", der efterhånden bliver til "organer" for disse tanker.Disse "organers" tilblivelse i organismen udgør således også variationer af "fødsler".Nævnte organer er også i sig selv udtryk for "levende væsener".Da de er fødte ud af makrovæsenets organisme og mentalitet, er de på en måde "børn" af samme makrovæsen, ligesom dette væsen igen er disse "børns" "moder", hvilket her vil sige: "kosmiske forældreprincip".Og vi er altså her ved den variation af "fødselsprincippet", som jorden skylder sin tilblivelse eller udspaltning fra en større solmasse her på det fysiske plan.Jorden er et "organ" i vort solsystems organisme, ligesom vore lunger, vort hjerte og vor lever etc. er organer i vor egen organisme.Disse organer betragter jordmenneskene ikke som deres "børn" på samme måde, som de betragter deres kødelige børn af deres seksuelle liv, ligesom de naturligvis heller ikke i ren bogstavelig forstand betragter sig som "fader" eller "moder" til disse, selv om de ikke kan fragå på en måde at være deres ophav.