Livets Bog, bind 4
De samme love, som gør sig gældende i vor egen organisme, gør sig også gældende i verdensrummets store systemer eller organismer og gør dermed universet synligt som "et levende væsen"
1282. Solsystemet udvikler sig. Dets "organer", hvilket vil sige: kloder og planeter, skiller sig mere og mere ud fra solvæsenets oprindelige ildtilstand, bliver mere og mere individuelle og dermed i tilsvarende grad mere og mere tjenlige for deres formål eller hensigt i selve solvæsenets samlede organisme, ligesom de naturligvis også vil degenerere og ophøre, alt eftersom dette netop bliver i "moderorganismens", solsystemets favør eller skæbne. Vi finder således, at akkurat de samme love gør sig gældende ude i verdensrummets store systemer og organismer som de, der gør sig gældende inde i vort legeme. Den samme logik, den samme plan- og hensigtsmæssighed, åbenbaringen af de samme grundenergier, instinkt, tyngde, følelse osv. gør sig i lige grad gældende overalt, såvel i mikrokosmos og makrokosmos som i mellemkosmos. Da disse nævnte grundenergier er selve bevidsthedsenergierne, er mentalt stof, er tanke, vilje, begær og hensigt, er hele universet dermed her synligt som udtryk for liv. Universet er i allerhøjeste grad et "levende væsen".