Hvad der viser jegets eksistens og sandheden i det gamle ord: "I ham lever, røres og ere vi"
1285. Men da grundenergierne og de heraf udløste stoffer eller materier såvel som nævnte "moderenergi" eller "skabeevne" ikke helt dækker det levende væsens oplevelse, og der derfor i denne stadigt forekommer en faktor, som ikke på nogen som helst måde kan udtrykkes eller tilfredsstilles ved disse to nævnte faktorers erkendelse, vil det levende væsen derved stadigt udgøre en uløst gåde, være mystik, sålænge, man kun erkender materien og skabeevnen.Der er nemlig, foruden nævnte to faktorer, til stede det "noget", som bag stofferne, energierne eller bevægelserne og skabeevnen "oplever" og "erkender" stofferne, bevægelserne og skabeevnen.Det "noget" kan i sig selv ikke være identisk med materien, energierne eller skabeevnen.En energi eller bevægelse såvel som skabeevnen kan jo ikke "opleve" eller "erkende" sig selv.Disse foreteelser vil altid i sig selv være uselvstændige egenskaber og dermed "døde" foreteelser, adskilt fra det "noget", som dirigerer, behersker og oplever dem.Vi kommer derfor her igen til "det guddommelige noget" eller jeget i det levende væsen.Og da vi ser, at stofferne, energierne eller de såkaldte "naturkræfter", der udgør vore omgivelser, arbejder plan- eller hensigtsmæssigt i selve helhedens favør på samme måde som hvert enkelt organ eller enhver normal foreteelse i vor egen kødelige organisme, bliver vi dermed vidne til, at den os omgivende verden eller det os omgivende univers i princip ligeledes udgør en stor "organisme", i hvilken hvert enkelt væsen, hver enkelt energikombination, hvert enkelt stof etc. er en for helhedens eksistens nødvendig specialforeteelse.Men da denne organisme således afslører eller åbenbarer den samme plan- og hensigtsmæssighed som vor egen organisme, og da denne hensigtsmæssighed udelukkende kun kan eksistere som et resultat af tænkning, og tænkning igen kun kan eksistere som en egenskab ved et jeg, bliver vi således her vidne til, at den organisme, som universet eller verdensaltet udgør, ligeledes må have et "jeg".Og vi er således her atter ved det grundlag, på hvilket det kan dokumenteres, at universet eller verdensaltet er "et levende væsen", og at det gamle ord om Guddommen og de levende væsener er sandhed, når det udtrykker: "I ham leve, røres og ere vi".
Tilbage til forsiden
Forrige