Martinus: Livets Bog, bind 4, stk. 1286

1286. Vi er nu nået så langt i vor analyse af "det evige liv", at vi har fået et fundamentalt overblik over selve "syndens" eller "mørkets" struktur. Vi har igennem fundamentale kendsgerninger fået pointeret, at det, der nu igennem årtusinder af jordmenneskene er blevet opfattet som "syndefald", "forbrydelse" eller "hævn" og "forfølgelse" og de heraf affødte følger: lemlæstelse, ulykke, sorg og sygdom eller alt det, der tilsammen udgør den dræbende formørkelse af de levende væseners lykkes sol, er en virkelig guddommelig anordning i den evige verdensplan og ikke et "djævelsk" påfund af et mægtigt, mørkt væsen eller en "fjende" af Guddommen. Hvad er da det samlede "syndefalds" struktur eller "mørket"? - Hvilken indflydelse har det på det levende væsen eller den evige gudesøns oplevelse af livet? -
Ja, vi har igennem livets egen tale set, at den evige gudesøn på sit eget ønskes bud ned igennem tiderne har "nydt af kundskabens træ" så længe og så kraftigt og derved fået sin dagsbevidsthed overfyldt med så mange "facitter" om materien eller de "døde ting" (bevægelseskombinationer eller skabte ting), at der i denne dagsbevidsthed slet ikke blev plads til facitter eller viden om de "levende ting" (jeget, dets overbevidsthed og åndelige struktur som et "levende væsen"). Vi har således set gudesønnens struktur i form af "Evas skabelse" eller "Adams" spaltning til de to køn: "det specielle hanvæsen" og "det specielle hunvæsen", og hvorefter gudesønnen kun udgjorde et "halvvæsen", der betingede besiddelsen af det modsatte køn for at kunne opleve noget af sit oprindelige guddommelige eller himmelske lys. Kun i de øjeblikke, hvor dette "halvvæsen" kunne blive "ét" med et andet "halvvæsen" af modsat køn, kunne "paradisets stråler" eller strålerne fra gudesønnens oprindelige overjordiske liv og væsen fornemmes i den fysiske tilværelse. Det blev derfor en livsbetingelse for gudesønnen at eje et sådant væsen af modsat køn, for at han derved stadig kunne opleve denne lille gnist af sin oprindelige himmelske tilstand. Men derved kom "ejendomsretten" og med den "kampen for tilværelsen" ("i dit ansigts sved" osv.), samt "skinsygen", "misundelsen" og "hadet" og dermed "hævnen", "ulykken" og "sorgen" ind i gudesønnens liv. Og gudesønnen var i sin ydre manifestation ikke mere i sin Faders lignelse eller "Guds billede", ligesom hans verden ikke mere var "Guds rige". Han var nu i form af et "specielt hanvæsen" eller et "specielt hunvæsen" et individ, der var hensat i en verden med hundreder af rivaler om adgangen til den sparsomme rest af det "himmelske lys", der kunne opleves igennem det modsatte køn.

Forrige

Næste