Livets Bog, bind 4
I kraft af deres "enpolede" tilstand eller seksualorganiske struktur blev "Adam" og "Eva" genier i udfoldelsen af "det dræbende princip" eller i overtrædelsen af "næstekærlighedsloven"
1287. Da det modsatte køn således var væsenets nuværende absolutte lyskilde, måtte alt, hvorved det kunne skaffe sig rivalerne fra livet og bringe sig i yndest hos det modsatte køn, ligeledes i allerhøjeste grad blive attråværdigt. Og dermed blev alle materielle værdier, lige fra guld og ædle stene til de mest nødvendige ernæringsprodukter og beklædningsgenstande indflettet i besiddelsestrangen og dermed uundgåeligt indlemmet i misundelsens og hadets objekter. Det var således ikke blot begæret efter at eje det modsatte køn, men også begæret efter at besidde de rent materielle foreteelser, der udviklede sig. Ja, så stærkt udviklede dette begær efter jordisk gods og guld sig, at det undertiden helt overtrumfede begæret efter det modsatte køn. Væsenet blev "gerrigt", blev en "gnier", ønskede udelukkende kun at "samle i lade" uden at have nogen som helst evne til at føle sig mættet, selv om dets besiddelser udgjorde flere tusinde gange mere end det, dets normale opretholdelse af livet fordrede. Det samme umættelige begær kunne også undertiden gøre sig gældende med hensyn til besiddelsen af det modsatte køn. Det er dette umættelige begær, der affødte "polygami" (flerkoneriet) og "polyandri" (en kvindes ægteskab med flere mænd). At disse foreteelser ikke svækker skinsygens, jalousiens eller misundelsens kvaler er naturligvis en selvfølge. Jo flere foreteelser, der efterhånden indgår som objekter for rivalisering og ejendomsret, desto større må hadets og forfølgelsens domæne naturligvis blive. Og da væsenets polkonstellation eller organiske struktur således betinger denne dræbende livsform som dagligt liv for det levende væsen eller "Adam" og "Eva" igennem dyreriget og helt frem til det højtudviklede jordmenneskestadium, måtte "Adams" og "Evas" erfaringsophobning og begavelse således i kolossal grad blive netop i skinsygens eller hadets og dermed i det dræbende princips favør. Og "Adam" og "Eva" blev genier i udfoldelsen af overtrædelsen af alle de bærende livslove. Deres begavelse eller tekniske og kemiske kunnen blev kulminationen af at lemlæste, myrde og dræbe, splintre og nedbryde.