At de "kosmiske kemikalier" i visse henseender er "giftige", gør dem ikke mere unyttige eller uundværlige end de giftige fysiske kemikalier. De har derfor ikke noget som helst med "ondskab" at gøre, men er livsbetingende nødvendige i verdensplanen
1291. Og så viselig er denne guddommelige anordning i den evige verdensplan, at intet som helst af denne vældige struktur, denne vældige, raffinerede udfoldelse af "det dræbende princip" i nogen som helst retning i absolut forstand er "syndig".Så umådelig vis er den evige Faders mentalitet og altomspændende manifestation, at intet som helst i denne er "uretfærdighed".Så altgennemtrængende er den guddommelige kærlighed, at selv det, jordmenneskene udtrykker som "djævelsk", "ugudeligt", "sodomistisk" og "ukærligt", i sin allermest bloddryppende og lidelsesfrembringende genialitet er absolut uundværlige foreteelser i verdensplanens helhedsstruktur og derved i absolut forstand totalt udenfor "synd" og har således ikke noget som helst med virkelig "ondskab" at gøre.De nævnte foreteelser er ganske vist som "tankestof" eller bevidsthedsmateriale "giftige", men er det mere "synd" eller "ondskab", at der findes "giftige" stoffer indenfor bevidsthedsmaterialet, indenfor den side af bevidsthedslivet eller tilværelsen, der udgør den mentale verden, end at der findes "giftige" materier: "saltsyre", "arsenik" og "svovlsyre" eller andre mere eller mindre dræbende stoffer indenfor den fysiske verden? -Er ikke både "ild" og "vand" i sig selv dræbende faktorer? -Er ikke tusinder af mennesker og dyr igennem tiderne brændt ihjel eller druknet? -Og dog er vor fysiske tilværelses opretholdelse totalt umulig uden ildens og vandets tilstedeværelse.Er ikke "saltsyre", "arsenik" og "svovlsyre" samt en masse andre "giftige" stoffer på lignende vis umådelig nyttige indenfor det jordmenneskelige, kulturelle liv? -Kun det primitive menneske vil her finde på at sige, at "saltsyre" eller andre giftige syrer eller stoffer er "djævelske" produkter eller "syndige" foreteelser.Tror man ikke også, det er en følge af primitivitet eller kosmisk uvidenhed, når man stempler alle "giftige" tankestoffer eller bevidsthedsmaterier som "djævelske", som "syndige" eller "onde"? -Hvorfor skulle "giftige" tankematerier være mere "syndige", "djævelske" eller "onde" end "giftige" fysiske materier? -Nej, der findes absolut intet som helst i verden, der er absolut "syndigt", "ondt" eller "djævelsk".Alt er livsbetingende nødvendigt i den guddommelige verdensplan.