Hvorfor det levende væsens evige liv må forme sig som en passage nedad i mørkets dale og opad imod lysets tinder
1294. Men vi har set, at denne passage ned i mørket i realiteten er en vej opad imod lysets tinder.Vi har set, at hele denne passage er et uundværligt led i den guddommelige skabelsesproces, uden hvilket led evnen til at opleve lysets højeste tinder ville være en umulighed, ja, der ville uden denne "dødens zone" slet ikke eksistere nogle som helst "lysets tinder".For at der kan være tinder, må der være en tilsvarende afgrund eller dalsænkning.Den evige skabelsesteknik eller guddommelige verdensplan må således absolut nødvendigt opretholde manifestationen af en "dødens dalsænkning", for at "livets tinder" kan markeres.Og jo dybere dalsænkning, desto højere tinder må der eksistere.Og Guddommens såvel som gudesønnens evige liv eksisterer således udelukkende kun i kraft af denne opretholdelse af en permanent dalsænkning og tilsvarende højdepunkter eller tinder.Gudesønnens evige liv må derfor forme sig som en passage ned i dalen, for at han der kan se mørkets lokale detaljer på nært hold, og op på tinderne, for at han der kan få disses lokale detaljer på nært hold.Han må således ned i dalen for at kunne blive et geni i at "se opad" og op på tinderne for at kunne blive et geni i at "se nedad".Og det er denne passage læserne her i "Livets Bog" allerede har lært at kende som "spiralkredsløbet".
Tilbage til forsiden
Forrige