Hvis den nedadførende organiske strukturs autoriserede eller lovbefalede område var beregnet på at være en evig foreteelse, hvad så med de store næstekærlighedsidealer, der i århundreder er blevet forkyndt som statsreligion
1300. Men hvem har sat denne spændetrøje eller disse mentale lænker op omkring det enkelte individ? -Ja, her må man jo svare, at det har "profeterne", altså nogle af Guddommen udsendte og med en vis form for "indvielse" kvalificerede væsener, der havde det mentale overblik over, hvad der betingede det almene jordiske menneskes fysiske lykke.Og dette er jo i stor udstrækning rigtigt nok.Men det behøver jo ikke at betyde, at den her markerede grænse for, hvad individet må og ikke må, er en evig uoverskridelig skranke, og at det liv, som denne skranke begrænser, er det absolut højeste og fuldkomneste, der overhovedet kan eksistere eller opleves.Hvis dette, at være "ægtemand" eller "ægtekvinde", hvis dette, kun at være "et specielt hanvæsen" eller "et specielt hunvæsen" og de for sådanne væsener forekommende allerhøjeste fornemmelser af livet, var det absolut fuldkomneste liv, der kunne opnås eller opleves, til hvad nytte så de store idealer, de store forjættelser om fuldkommenhed og oplevelse af "nirvana", "himmerigs rige", hvor man "ikke tager til ægte", eller tilværelsesformer baseret på hundrede procents næstekærlighed mellem flokkens individer indbyrdes, som er skænket jordmenneskeheden igennem de store verdensgenløsere.Er kernen i disse idealer ikke udgørende et helt andet fundament for livslove end de tidligere nævnte? -Hedder det ikke her, at "du skal elske din Gud over alle ting og din næste som dig selv"? -Er det ikke yderligere pointeret, at "dette er al lovens fylde"? -Og er disse sidste idealer ikke netop blevet accepteret af millioner af mennesker eller af samfund med millioner af medlemmer? -Er de ikke forkyndt i århundreder fra tusinder af talerstole som "autoriseret statsreligion"? -
Tilbage til forsiden
Forrige