Martinus: Livets Bog, bind 4, stk. 1303

1303. "Jøderne" var som bekendt "Guds udvalgte folk", dog ikke således at forstå, at Guddommen har særlige "kæledægger" eller "favoritter" blandt nationer og enkelte individer. Overfor Guddommen er jo alle lige. Men Guddommen må vejlede, undervise, udvikle og føre de levende væsener fremad i kredsløbet, såvel opad imod lyset, som nedad imod mørket. Og denne førelse kan selv en guddom ikke foretage i kraft af - ingenting, men udelukkende kun i kraft af "levende væsener". Som vi her i "Livets Bog" har set, er alle levende væsener jo Guddommens redskaber. Og det "jødiske folk" er kun "Guds udvalgte" på den måde, at det er blevet det folk, i hvilket "alle jordens slægter skulle velsignes". Dette vil igen sige, at det er et folk, der er foran i spiralen eller udviklingens kredsløb. Derved er det blevet et folk, hvis skæbne de efterfølgende nationer eller folk kan se tilbage på. Dets skæbne er således lagt blot for hele den øvrige verden. Da dette folk altså er foran denne øvrige verden, vil denne igennem nævnte folks historie være i stand til at følge hele dets skæbnedannelse eller udvikling. Den øvrige verdens folk kan på dette folks skæbne se, hvorledes det går, når man i alt for høj en grad misforstår sin identitet som "Guds udvalgte folk" og tror, at denne "udvælgelse" består i, at man er kaldet til at være et "herrefolk", hvilket altså i virkeligheden vil sige, at man er kaldet til at "byde og befale" over alle andre folk i verden, og at disse således kun skal være ens "lydige tjenere". Det vil med andre ord igen sige, at man ligger under for den forfærdelige overtro, at verdenssamfundet eller en hel klodes menneskehed skal være et undertrykt slavefolk med undtagelse af den enkelte lille nation, der udelukkende, altså i kraft af "Guddommens yndest", skal være disse slavefolks besiddere eller suveræne herrer og undertrykkere. Hele den væsentlige del af en hel klodes menneskehed skulle således kun være legetøj og objekter for denne "herrenations" forgodtbefindende, dens ufuldkommenhed, dens perversiteter, umoralske lyster og begær. Tror man en sådan tilstand kan være den "velsignelse", Guddommen har tiltænkt "alle jordens slægter" igennem "Abrahams sæd"? - Takket være den omstændighed, at "det jødiske folks" plads i kredsløbet var foran de andre samtidige folks plads i dette kredsløb, kan vi se, hvorledes dets drømme eller overtroiske forestillinger om dets identitet som "Guds udvalgte folk" har dannet dets mørke skæbne udadtil, ligesom vi har set, at dets nationale love og idealer indadtil igennem tiderne tilsidst har måttet briste. Forfærdelige skuffelser, forfølgelser og lidelser, forfærdelige undertrykkelser og liv i landflygtighed og nedværdigelse er af den øvrige verdens folk eller "hedningerne" blevet dette folk til del. Det er altså blevet undertrykt og nedværdiget af netop de folk, som det mente, det i kraft af dets tro på selv at være "Guds udvalgte folk", stod højt hævet over og havde ret til at byde og befale over, hvilket her i dette tilfælde nærmest vil sige: forretningsmæssigt at udplyndre. På alle måder har livet vist dette folk, at det ikke på nogen som helst måde var et "herrefolk", ikke var et folk, der af Guddommen var sat til at byde og befale over alle andre eller havde ret til at misbruge disse andre medvæsener på kloden som trælle, som objekter for dets åbenlyse eller camouflerede udplyndring og begær efter materielle værdier, jordisk gods og guld.

Forrige

Næste