Livets Bog, bind 4
Medens "Det Gamle Testamente" er et totalt forsvar for "ejendomsretten", er "Det Nye Testamente" en fuldstændig udslettelse af denne
1310. "Det Gamle Testamentes" samlede evangelium er således åbenbaringen af et bestemt afsnit i kredsløbet eller i væsenernes udvikling. Det har derfor heller aldrig nogen sinde været bestemt til at skulle være gældende til evige tider. Nævnte evangelium udtrykker altså i virkeligheden kun et særligt stadium på jordmenneskehedens vej mod Guddommen, mod fuldkommenheden, mod den absolut virkelige totale lykke eller glæde ved at være til. At dette netop er rigtigt, bliver til kendsgerning igennem den omstændighed, at "Det Gamle Testamente" senere måtte afløses af "Det Nye Testamente". Hvad finder vi da i dette "testamente"? - Ja, finder vi ikke netop her det diametralt modsatte evangelium? - Medens kernen i "Det Gamle Testamente" var "øje for øje og tand for tand", altså et hundrede procents forsvar for "ejendomsretten" baseret på den overtro eller indbildning, at man var "Guds udvalgte folk", hævet over alle "hedninger", er princippet i "Det Nye Testamente" netop en fuldstændig udslettelse af "ejendomsretten". "I må ikke sætte eder imod det onde; men dersom nogen giver dig et slag på din højre kind, da vend ham også den anden til! - Stik dit sværd igen på dets sted; thi alle de, som tage sværd, skulle omkomme ved sværd, - det er saligere at give end at tage, - du skal elske din næste som dig selv", er alle manende ord og sætninger, der på en knusende måde gør det af med følelsen af "ejendomsret" og dens i form af "det onde" eksisterende "krænkelse". Der er ikke noget i "Det Nye Testamentes" evangelium, der inspirerer opfyldelsen af loven "øje for øje og tand for tand", tværtimod, det viser, at en sådan bevidsthedsindstilling netop er roden til alt "ondt". Der er heller ikke noget, der stimulerer troen på at være "Guds udvalgte folk" fremfor alle andre folk, eller at disse skulle være "hedninger", som man udmærket godt kunne undertrykke, udbytte eller udnytte. Tværtimod, hedder det ikke netop: "Salige er de fattige i ånden, thi himmeriges rige er deres"? - Og hedder det ikke videre: "En rig kommer vanskeligt ind i himmeriges rige", og at "det er lettere for en kamel at gå igennem et nåleøje end for en rig at gå ind i Guds rige"? - Og er det ikke netop således, at alle disse guddommelige læresætninger ikke er blot og bar sprogmæssige fraser, men er realistisk virkelighed, idet de udgør et engang i fysisk materie eksisterende levende væsens særlige bevidsthedsindstilling og praktiske væremåde, altså en væremåde, der er en historisk kendsgerning for enhver fremskreden, udviklet forsker, eller levende virkelighed for det i "kosmisk bevidsthed" indviede væsen? -