I "Det Gamle Testamentes" tidsperiode var man uvidende om, at den ægteskabelige troskab ikke kunne opretholdes ved magt og gjorde derfor ægteskabet til en magtstabilisering af en indbildt ejendomsret
1313. Man var således endnu totalt uvidende om, at ægteskabelig troskab umuligt kan være et magtproblem.Man forstod ikke, at en ægteskabelig troskab, der udelukkende kun besiddes eller opretholdes i kraft af truslen om eller frygt for dødsstraf eller anden straf eller ubehagelighed, ikke har noget med virkelig "troskab" at gøre, men derimod udelukkende kun udgør et "slaveri", i hvilket man holder et andet væsen hjælpeløst fanget som sin slet og ret materielle "ejendom".Man forstod således absolut ikke, at virkelig "troskab" kun eksisterer som et udslag af kærlighed.Der, hvor der er virkelig kærlighed, behøves hverken "stenedød" eller trusler om anden ubehagelighed for troskabens opretholdelse.Der, hvor man i absolut forstand elsker, er man også trofast.Og er det ikke netop den samme totale uvidenhed, der afslører sig i det forbudte ægteskab med "ikke-jøder"? -Man forstod således ikke, at når et "jødisk" væsen kom til at elske et "ikke-jødisk" væsen og blev genelsket af dette væsen, var disse to væsener allerede ægteviet af selve Guddommen.Deres gensidige kærlighed er jo den hånd, hvormed Guddommen velsigner eller indstifter det absolutte ægteskab mellem to væsener.Med hvilken anden foreteelse skulle han vel kunne gøre et ægteskab fuldkomnere og mere lykkeligt? -Og der, hvor kærligheden totalt er forsvundet hos en af parterne, har Guddommen jo allerede opløst ægteskabet.Et ægteskab kan absolut kun eksistere som gensidig kærlighed og den heraf følgende selvfølgelige trofasthed.Et ægteskab, der kun opretholdes ved lov og dermed ved trusler om dødsstraf eller andre former for ubehageligheder, er kun en magtstabilisering af indbildt "ejendomsret" og har absolut intet som helst med et virkeligt ægteskab at gøre.
Tilbage til forsiden
Forrige