Arbejdernes løn af i dag er ikke et spørgsmål om den værdi, deres arbejde frembringer, men derimod et spørgsmål om balancepunktet mellem en fagforenings og en arbejdsgiverforenings mentale og fysiske magtkapacitet
1321. Tusinder af arbejdere træller i en fabrik eller anden form for virksomhed for et dagligt eller timeligt beløb, der ikke tilnærmelsesvis repræsenterer den værdi, som vedkommende frembringer om dagen eller i timen, men derimod udelukkende kun udgør balancepunktet eller ligevægten imellem en "fagforenings" og en "arbejdsgiverforenings" mentale og fysiske styrkeprøve eller kraftkapacitet.At denne styrkeprøve vil falde uheldigt ud for den mindst "bevæbnede" part er naturligvis en selvfølge.Den mindst "bevæbnede" af disse to kamppartier eller modstandere er den, der har mindst råd til at føre kampen og derfor først må give op og bøje sig for den anden part.Den, der har mindst råd til at føre kampen, er som regel arbejderen.Han er jo undertiden så dårligt stillet, at blot nogle få dages arbejdsstandsning skaber sult, savn og tårer i hans hjem, hos hans hustru, hans børn og andre, han eventuelt har ansvaret for eller skal forsørge.At den anden part, der lever i optårnede værdier eller har formue nok til, at dens pårørende, trods kampen, trods hans virksomheds standsning, kan leve i fråseri og vellevned i måneder og år, har de bedste kort på hånden til at kunne gå af med sejren, er naturligvis en selvfølge.Og det "falske forretningsprincip" blev således også en camouflage for rent og skært "slaveri" rent bortset fra det åbenlyse og direkte "slaveri", der engang eksisterede og derfor også udgør et stort blad i jordmenneskehedens annaler.