Martinus: Livets Bog, bind 4, stk. 1322

1322. Og vi finder da også i dag jordmenneskeheden stærkt inddelt i to store "klasseforskelle": "overklassen" og "underklassen". Hver af disse klasser er igen at inddele i mindre klasser. Denne klasseinddeling er udelukkende baseret på, hvor begavet man er til at jonglere med det kunstige eller "falske forretningsprincip", og ligeledes hvor begunstiget man er af dette princip. Er man selv dygtig i udløsningen af dette princip, dygtig til at camouflere, lave reklame og suggerere sine ofre og ved kostbare annoncer sikre sig de store magtfulde blades velsignelse, begynder udplyndringens guldstrøm straks at flyde ind på ens bankkonto, og man hæver sig op i "overklassen". Og her begynder så alle andre døre at åbne sig for en, ja, selv i kongers og fyrsters sale bliver man hædret og velsignet med titler og ordner for sine "store fortjenester", sin eventuelle "filantropiske virksomhed", sine gaver til videnskab og kunst eller for andre af de "spild", der forekommer der, hvor der "handles". Om den "store mand" eventuelt har begyndt sin formues første dannelse som "bordelvært" eller som en slags "sortbørsmatador" eller lignende, er kun noget, der meget sagte hviskes om i krogene. Åbenlyst har den "store" ordensbehængte mand jo al "offentlighedens" velsignelse. At man er søn eller datter eller på anden måde er pårørende af en sådan "stor" mand er naturligvis også en vældig begunstigelse og letter adgangen for dannelsen af en ny "snyltning" på samfundet. I kraft af sin guldstrøm kan han jo udstyre sine pårørende med alle de nødvendige "forretningsmæssige våben", kaution eller købe virksomheder osv. til dem og ordne alle de finesser, der skal til, for at en ny guldstrøm eller flod kan begynde at flyde i disses kasser. Han kan således sætte andre "i vej" og derved formere "overklassen". Men han kan naturligvis også ved sin økonomiske overlegenhed garantere sine pårørende "overklassens" velsignelser, selv om disse skulle tilhøre mindre begavede og, "forretningsmæssigt" set, uduelige væsener, der mere egner sig til "overklassens" lediggængeri, behagelige "tidsfordriv" og tale om biler, klæder, de sidste moder, væddeløb og jagter etc. At "underklassens" individer ikke kan være med i denne dans om guldkalven er naturligvis en selvfølge.

Forrige

Næste