Martinus: Livets Bog, bind 4, stk. 1325

1325. Medens køllen, buen og sværdet var det direkte våben i tidligere kulturperioder i menneskehedens historie, blev "bankkontoen" senere i den moderne kultur eller det "falske forretningsprincips" domæne, det mest raffinerede mordvåben. Med dette våben kan indehaveren bringe ikke blot sin næste, men hele stater, verdensriger, folkeslag og racer til ruin, fattigdom, sult, tårer, livslede og selvmord samtidig med, at han med det samme våben kan skabe sollys, glæde, frihed, uafhængighed og lykke for sin næste, for stater og folk. Men det kan også virke som en underminerende, snigende og langsomt dræbende gift i indehaverens egen tilværelse, forvandle hans psyke, bevidsthed eller liv til et løb hen imod hospital, sindssygehus eller galeanstalt. At forstå dette våben og derved med værdighed bære det, hvilket vil sige "eje" dette, og således ikke selv være dette våbens ejendom, dets kastebold eller slave, kræver en psyke, der kun findes i "det rige, som endnu ikke helt er af denne verden". "Det Gamle Testamentes" profeter og foreskrevne love har således forvandlet selvopholdelsesdriftens direkte redskab "sværdet" til i dag at udgøre det fornemme, indirekte og uskyldigt udseende og af alle beundrede og begærede "tryllemiddel", der hedder "bankkontoen". Medens sværdet var smedet af det rene metal under sang, liv og lyst i takt med hammerslag og kaskader af det gloende jerns gnister af ild, er "bankkontoen" i samme grad, som den er baseret på det "falske forretningsprincip", som oftest blevet til ved andres ruin, tårer, slid, undergang og død. Ja, så raffineret og skjult er dette våbens dræbende kraft, at medens sværdets brug mod næsten tilsidst fører til "tugthus" og "dødsstraf", fører "bankkontoens" benyttelse som "mordvåben" i stor udstrækning til hæder og ordensdekorationer, titler eller den højeste agtelse eller beundring for ikke at sige tilbedelse fra samfundets side. I sandhed, det dræbende princip er igennem dette nye våben blevet så intellektuelt camoufleret, at det i dag er fundamentet for hele verdens "civilisation". Hele den "civiliserede" verdens staters, nationers og enkelte individers skæbne i dag hviler på stabiliteten af staternes og væsenernes "bankkontoer". Alt eftersom disse er fyldige og spækkede, vil de give adgang til eller åbne alle porte for deres indehavere og hensynsløst skyde alle andre medvæsener, der ikke har nogen stabil "bankkonto", til side, skubbe dem ud i armod, sult, nedværdigelse, lidelse og død, men ganske ustraffet for deres ophav, idet "bankkontoens" benyttelse er autoriseret og lovbeskyttet. "Bankkontoen" er jo legal "privatejendom", såvel for stater som for individer. Intet under at den "bankkontoens" kultur, som vor civilisation af i dag udgør, knager og revner, skaber mentale jordskælv og eksplosioner. Det er nemlig den hemmelige, langsomt dræbende giftige virkning af "bankkontoernes" brug som skjulte eller camouflerede mordvåben, der kommer til syne. Det er karmalovens uafviselige "sæd og høst". Det er de yderste konsekvenser af Moseloven: "øje for øje og tand for tand". Det er kulminationen af virkningerne af "hellere at tage end at give". Det er blomstringen af at elske sig selv mere end næsten. Intet under, at der skulle en "Jesus af Nazaret" til for at skabe nye veje, ad hvilke menneskeheden kunne føres bort fra dette selviskhedens mareridts camouflerede mordvåben, dette dødens eller mørkets princips sidste forsøg på at beholde jordmenneskeheden i sit dræbende edderkoppespind.

Forrige

Næste