1326. Der er således absolut ingen grund til for noget som helst andet folk eller nogen anden race at forfølge "jødefolket" for dets tilknytning til det "falske forretningsprincip"."Bankkontokulturen" eller "ågerkarleprincippet" besjæler, som vi her har set, hele den ganske verden.Intet som helst folk eller nogen som helst "civiliseret" stat kan i dag sige sig fri af nævnte kultur eller princip.Denne kultur eller dette princip behersker fuldstændigt deres daglige liv, er fundamentet for deres "politik", deres militære foranstaltninger, ligesom nævnte også er fundamentet for deres fysiske standsforskelle eller klasseinddeling.Det gør mennesket til lazaron eller krøsus.Det bestemmer væsenets sociale position og adgang til almenhedens, pressens eller offentlighedens beundring og agtelse og til medlemsskabet af det "gode selskab", hvilket vil sige "kapitalmagten", "overklassen", "bourgeoisiet", altså den del af menneskeheden, der i dag er mest "jødisk".Må denne klasses mennesker ikke netop i kraft af denne deres sociale begunstigelse tro, at de er "Guds udvalgte"? -Må ikke en stat eller et folk med lignende position tro, at det er "Guds udvalgte" - nej, tro endelig ikke, at "jødefolket" er noget enestående fænomen, tro ikke at "jøderne" er en "paria" blandt nationerne.Jo mere man dømmer dem, desto mere dømmer man sig selv og afslører sin egen totale uvidenhed om selve menneskehedens udvikling eller passage i kredsløbet, hvis man da ikke ligefrem afslører, at ens eventuelle indignation er camoufleret misundelse over, at den eller den "jøde" har tilegnet sig netop den sociale position, de goder eller en sådan "bankkonto", som man netop selv med hele sin sjæls styrke havde ønsket eller kæmpet for at gøre til sin.Hvis denne position var blevet ens egen, så var der naturligvis intet i ens bevidsthed, der ville have reageret og stemplet en selv som "jøde" for ikke at sige "ågerkarl", således som man nu stempler situationen, fordi den netop gik en selv forbi og blev ens næstes skæbne.Nej, man må altid huske på den store synssvaghed eller blindhed, der gør sig gældende, når det drejer sig om ransagning eller bedømmelse af egne fejl, og den umådelige synsskarphed, der er fremherskende, når det er næstens fejl, man ønsker at fremhæve."Bjælken" i sit eget øje kan man stadig ikke se, medens man har umådelig let ved at se den allermindste lille mikroskopiske foreteelse eller "skæven i sin broders øje".Nej, det princip, der har gjort "jødefolkets" navn til et skældsord, er absolut ikke noget specielt "jødisk", ligesom det heller aldrig nogen sinde vil blive noget specielt "europæisk", "amerikansk", "russisk" eller "kinesisk" eller lignende.Det er ikke et særkende for noget som helst enkelt folk, men det er et uundgåeligt afsnit for hvert eneste væsen og folk i dets passage af kredsløbet fra "dyr" til "menneske".Kun uvidenheden og naiviteten ligger til grund for enhver påstand, der fremhæver noget andet.
Tilbage til forsiden
Forrige