Martinus: Livets Bog, bind 4, stk. 1333

1333. At der i jordmenneskene efterhånden vokser en tiltagende længsel efter at få afskaffet den økonomiske klasseforskel, så der ikke bliver nogen "overklasse", der kan undertrykke, eller nogen "underklasse", der kan undertrykkes, må vel også opfattes som udtryk for den allerhøjeste normalitet? - Og er det ikke lige akkurat denne højeste normalitet, "Det Nye Testamente" har til opgave at skabe indledningen til? - Er dets erklæring om "den rige mand, der lige så lidt kan komme i himlen, som en kamel kan gå igennem et nåleøje", dets beretning om "den rige mand og den fattige Lazarus" i dødsriget, samt dets påbud om at "drage sit sværd i skeden" og "vende den højre kind til", og at "den, som har to kjortler, må give den ene til den, som ingen har" og i det hele taget "elske sin næste som sig selv", ikke netop lige akkurat udtryk for den økonomiske "overklasses" og "underklasses" afskaffelse til fordel for én stor fælles klasse, i hvilken der absolut kun kan være den medfødte naturlige standsforskel, nemlig "åndsforskellen", den forskel der udelukkende betinges af væsenernes udviklingsstandard og ikke af deres pengepung eller "bankkonto"? - Men når "Det Nye Testamente" således udelukkende har til opgave at afskaffe al økonomisk standsforskel, har til opgave at udslette al økonomisk "over-" og "underklassevæsen" til fordel for det naturlige "aristokrati", nemlig "åndsaristokratiet", finder vi jo her "kommunismens" dybeste og inderste kilder. Jesus af Nazaret, ophavet til "Det Nye Testamentes" kerneideer, er således verdens største og første "kommunist". Hans væsen eller væremåde udgør billedet eller modellen, efter hvilken det jordiske menneske skal forvandles fra at være "det falske forretningsprincips" slave til at være "det ægte forretningsprincips" geniale udøver, der kulminerer i "hellere at give end at tage", og i kraft af hvilken guddommelig væremåde al udslettelse af de materielle værdiers samfundsskadelige ophobninger til fordel for en total samfundsmæssig økonomisk ligevægt imellem alle stater såvel som imellem individer vil blive praktiseret. Ingen "fattige" og ingen "rige", men en altbefordrende glæde-, lykke- og velsignelsesgivende velstand til alle jordmennesker over hele kloden vil blive en herskende faktor. Er det ikke netop den "velbehagelighed", der julenatten bebudedes menneskeheden? - Hvordan skulle vel ellers den permanente krig imellem "overklasse" og "underklasse", mellem "arbejdsgiver" og "arbejder" kunne fjernes? - Og hvordan skulle julenattens "fred på jorden" blive til kendsgerning, sålænge det er en livsbetingelse for alle jordmennesker at være "soldat" på den ene eller den anden front i denne kamp om det nødvendige daglige brød? - I sandhed, det var ikke nogen lille og ubetydelig stjerne, der tændtes med Jesu fødsel på den jordmenneskelige åndshimmel. Det er her let at forstå de "himmelske hærskarers" jubelsang og lovprisning af den evige Fader.

Forrige

Næste