Hvorfor den gamle verdensimpuls med dens drabstilbedelse og tvangsprincipper måtte gå under
1341. Medens dette værk er blevet til, har vi således set en fortidig verdensideologi eller kosmisk verdensimpuls udløse en sidste stor kraftanstrengelse for at erobre verden.Vi har overværet, hvorledes denne, for jordmenneskehedens tidligere mentale førelse så livgivende og nødvendige kraftimpuls, nu kun var en stormflod, en oversvømmelse af død og undergang for al jordmenneskelig kulturel udvikling, lykke og velfærd.Så langt var jordmenneskeheden fremme i mental opfattelse og førelse af de lyse verdensimpulser, at den verdensimpuls, der før var dens livgivende, mentale næring, udvikling og beskyttelse, i dag kun er en hedensk, dyrisk blodbesudling af al jordmenneskelig moralitet, kultur og livsopfattelse.I sandhed, lever denne menneskehed ikke allerede på en "ny jord", skuende op imod en "ny himmel" mentalt set? -Er det ikke her synligt, at den verdensimpuls, hvis dødskrampe, vi i form af det store verdensdrama fornylig har set passere Europa, og som endnu, medens disse linjer skrives, raser hen over Asien og Stillehavet, ikke mere kan gøre sig overfor eller overvinde den samlede jordmenneskehed? -Denne verdensimpuls koncentrerer sig i et diktatorisk "førerprincip", der var en velsignelse for en fortidig menneskehed, der var ganske uden udviklet tænkeevne og uden fysisk intellektualitet.Det var disse diktatoriske kræfter, der satte en vældig "kongeglorie" omkring de store fortidige "diktatorer" og "selvherskere", der var indviet i og velsignet med den grad af intellektualitet, fysisk indsigt og livsopfattelse, som den samlede jordmenneskehed totalt endnu manglede.Disse "diktatorer" blev derfor guddommelige "førere" eller den daværende menneskeheds velgørere.De blev til "Guddommens stedfortrædere" på jorden.Men i dag kan sådanne væsener ikke få nogen varig popularitet.Ja, så vi ikke, at alle denne fortidige verdensimpuls' primitiveste kræfter, uvirkelighedens eller usandhedens camouflering som "sandhed", som "kultur" side om side med voldsmetoder, "hænderne op eller livet", blind nedskydning eller tortur gøre sig gældende overfor alle de væsener, der ikke ville underordne sig denne verdensimpuls' profeter, førere eller diktatorer og øvrige repræsentation af dette dødens præsteskab.Og dog ventede der ikke mere diktatorerne eller ypperstepræsterne og håndlangerne indenfor denne verdensimpuls nogen med ædle stene udsmykket guldkrone eller fysisk værdighed og heller ikke nogen jordisk eller himmelsk lykke, ja, ikke engang et "Valhal" stod mere disse væsener åbent.Kun "krigsforbryderskafottet" og "frakendelsen af al værdighed til menneskelig tillid" ventede dem, der ikke allerede i fortvivlelse, nedværdigelse, skræk og rædsel for den lyse verdensimpuls' retfærdighed allerede havde begået selvmord.I sandhed, en udlevet religiøs verdensimpuls, et udlevet førerprincip, en forældet ideologi, en åndelig vej, der ikke mere kunne betrædes af en jordmenneskehed, hvis flertal allerede forlængst har passeret dens bane og nu i kraft af en ny kosmisk verdensimpuls iler rask fremad mod fjerne lyse horisonter forude.Den kunne ikke tvinges til at se tilbage og blive en "stenstøtte" således som "Loths hustru" på vejen bort fra "Sodomas og Gomorras ødelæggelse".Den skulle ikke mere føres imod "døden".Guds vilje betingede, at den skulle føres imod "livet".Og derfor måtte fortidens dyriske magt, herlighed og glans indenfor de jordmenneskelige terræner tilintetgøres, blive til de rygende ruinhobes mørke røgskyer, der i dag opløser og fortaber sig i den blå himmels rene æter.Og dermed er en verdensideologi, en viljesakt i den guddommelige verdensstyrelse bragt til ende.Og en ny guddommelig viljesakt er blevet magten og herligheden i styrelsen af den jordmenneskelige livsbane.
Tilbage til forsiden
Forrige