Hvilken af de to mentale retninger "demokrati" og "kommunisme" der er den rigtige
1345. Den mest forfinede eller lysende udkrystalliserede konsekvens af alle disse forskellige mere eller mindre af den gamle hedenske og den ny verdensimpuls' kræfter blandede sekter, samfund og partier er det, der i dag begynder at komme til syne i den jordmenneskelige daglige tilværelse som det, vi kender som: "demokrati" og "kommunisme".Problemet bliver da, hvilken af disse to slags "politiske" eller mentale retninger: den "demokratiske" eller den "kommunistiske", der er den rigtige.Og svaret må da uundgåeligt blive, at ingen af disse to retninger, således som de fremtræder i dag, er helt rigtige eller totalt forkerte.Begge retninger supplerer hinanden i nogen grad i de felter, hvor de repræsenterer fællesskabets ånd og udgør her tilsammen den virkelige vej til den rene, ædle eller rette "kommunisme".Selv om alle de mange "politiske" partier, der i dag eksisterer, fremtræder under lige så mange navne, som der er partier, vil de således alle hovedsageligt være at henføre under kræfter, der slutteligt må udkrystallisere sig i de før nævnte to "politiske" retninger.Andre "politiske" retninger vil umuligt kunne få varig udvikling i jordmenneskeheden, idet fundamentet for denne udvikling er den gamle mørkets verdensimpuls, som nu er døende.Og i samme grad som denne impuls er døende, vil den lyse næstekærlighedens verdensimpuls jo uhindret befordre den totale udvikling af "kommunismens" og "demokratiets" renkultur.