Martinus: Livets Bog, bind 4, stk. 1347

1347. Og sålænge man selv mere eller mindre er indstillet på at beundre og begære rigdom, begære økonomisk magtoverlegenhed, og selv ønsker at blive genstand for beundring på grund af sine rigdomme og af al magt stræber efter kapital, ønsker at sanke i lade langt udenfor det nødvendige "daglige brød" (de nødvendige daglige civiliserede forhold: en sund og hygiejnisk bolig og de almindelige nødvendige bekvemmeligheder, der ikke henhører under det totalt unødvendige luksus), da er man ikke i næstekærlighedens eller den naturlige "kommunismes" favør. Da har man kapitalistmentalitet og er overklassedyrker, er medarbejder eller "soldat" på kapitalismens og dermed på ufredens og krigens angrebsfront, ganske uafhængigt af om man endnu er "arbejdsmand" og lever i fattige kår, ja, ganske uafhængigt af om man endog er medlem af en moderne "kommunistisk" organisation. Det forandrer således ikke ens sande identitet som medvirkende "angriber" og "modstander" af "den virkelige verdensfred", at man er blevet medlem af en "kommunistisk" organisation, hvis denne organisation hylder eller dyrker brutal nedbrydning af de bestående forhold i kraft af diktatur og retsløs magtoverlegenhed i ønsket om med vold at tvinge andre væsener ind i forhold, de ifølge deres udvikling endnu slet ikke kan fatte eller forstå, såsom forfølgelse af al kirkelig eller religiøs såvel som materiel, fysisk indstilling, der ikke harmonerer med magthaverne eller diktatoren. Væsener med en sådan indstilling afslører jo tilstrækkeligt tydeligt, at deres sande mentalitet er alt andet end "kommunistisk", idet den jo totalt er blottet for næstekærlighed for ikke at sige virkelig højintellektualitet. Sådanne væsener er altså totalt uden virkelig kundskab om lovene for den menneskelige psykes udviklingsproces. Selv om disse væsener har til ideal at slå kapitalismen ned, idet de betragter denne som et "onde", vil de jo umuligt kunne skabe en bedre tilværelse for menneskene, sålænge deres metoder er terror, straf og hævngerrighed overfor "overklassemennesker", blot fordi disse sidste er rige eller økonomisk velstillede. En sådan mental tilstand kan umuligt have sit udspring i andet end misundelse over de andres held i opnåelsen af økonomisk magt, rigdom og overflod. Den kan umuligt have oprindelse i virkelig "kommunisme", der jo er hundrede procents næstekærlighed.

Forrige

Næste