Livets Bog, bind 4
Det højeste forbillede for vor egen viljeføring og skabelse og det heraf udløste forhold til vore omgivelser finder vi i naturens eller Forsynets egen skabelsesproces
1360. Det højeste forbillede for vor egen viljeføring og skabelse og det heraf udløste forhold til vore omgivelser kan således udelukkende kun søges i Guds egen viljeføring og skabelse, hvilket vil sige: i den levende proces omkring os, vi kalder "naturen". Og ved at koncentrere vore sanser eller iagttagelsesevne på denne "natur", bliver vi netop vidne til to realiteter, nemlig: "fuldkommenhed" og "ufuldkommenhed". Vi ser således de mest geniale foreteelser samtidig med, at vi også bliver vidne til de mest ufuldkomne, naive eller primitive skabelsesprocesser. Men overalt ser vi det primitive blive afløst af det mere fuldkomne, hvilket jo igen gør det til kendsgerning, at livet er en skabelsesproces. Men da primitivitet bliver afløst af eller omdannet til genialitet, vil alt, hvad der forekommer i livet og tilværelsen som primitivt, således være noget, der er ufærdigt, medens genialitet derimod vil være det endelige eller færdige resultat. Men da alt i livet og tilværelsen eller i vore omgivelser, der er primitivt, er ufærdigt, og alt, hvad der er genialt, er færdigt, får vi således her det mest glimrende forbillede for vor egen viljeføring og skabelse.