Livets Bog, bind 4
Hvorfor jordmennesket undertiden opfatter "det ufærdige" eller ufuldkomne i livet som et forbillede eller ideal
1361. Det er soleklart, at vi overalt, hvor vi er i stand til at opfatte det geniale eller færdige i livet og tilværelsen, benytter denne genialitet som ideal, medens vi derimod naturligvis vrager alt, hvad vore sanser opfatter som primitivitet og ufuldkommenhed. Problemet bliver da i hvor høj grad, vi har evne til at skelne det færdige fra det ufærdige, hvilket altså vil sige: det fuldkomne fra det ufuldkomne. Og her er det, at jordmenneskenes genvordigheder tårner sig op. I samme grad som de selv, hvilket vil sige: deres organisme, deres mentalitet og sansebegavelse, er ufærdig, i samme grad vil deres evne til at skelne det færdige fra det ufærdige således også udgøre en ufærdig foreteelse. Det er derfor ikke så mærkeligt, at vi bliver vidne til, at jordmenneskene i mangfoldige felter netop bedømmer det ufærdige i livet som noget færdigt og opfatter dette ufærdige som et forbillede eller et ideal.