Sålænge jordmenneskeheden med nye raffinerede mordvåben mangfoldiggør "krigens" evne til at dræbe og lemlæste, vil samme menneskehed være dens lydige slave og ikke dens herre
1371. "Krigen" er altså menneskehedens frygteligste fjende, thi den kan ikke bekæmpes med de moderne tekniske eller kemiske våben.Jo mere raffinerede og altødelæggende disse bliver fremstillet, desto flere mord, drab og lemlæstelser kan "krigen" besørge.Men det er ikke "krigen", der kommer til at bløde eller dø, men derimod de menneskelige organismer af kød og blod.Og jegerne bag disse organismer må så atter opbygge nye organismer, der i endnu højere grad kan blive mejet ned, grundet på de fremskridt i våbenraffinementer, man på det fysiske plan i mellemtiden har været i stand til at opfinde og virkeliggøre og således fremdeles.Og tror man, det bliver anderledes, fordi man opfinder endnu bedre våben, "atombomber" eller midler, ved hvilke man udsletter hele byer ad gangen.Ja, selv om man virkelig nåede frem til at kunne tilintetgøre hele stater eller nationer, ja, hele kontinenter, tror man så, man med sådanne midler kunne afskaffe krigen? -Ville det ikke netop bevirke menneskehedens totale kapitulation overfor krigens eller det dræbende princips energier? -Er ikke alle raffinerede forbedringer af krigsredskaber, der mangfoldiggør disses evne til at dræbe, kolossale fundamenter for krigens udvikling og fortsatte eksistens? -En ting, der bliver forbedret og fuldkommengjort med nye raffinementer i sin eksistens' favør, er ikke degenererende eller døende, men er derimod på vej til en rivende blomstring eller kulmination.Til dato har jordmenneskeheden altså ikke overvundet krigen.Og sålænge den forbedrer krigens eksistens med nye geniale mordvåben, er den dens totalt undergivne lydige tjener eller slave.
Tilbage til forsiden
Forrige