Hvis kapløbet i våbenfremstilling fik lov til at fortsætte
1373. Det bliver således ikke "krigen", der kommer til at gå under ved de forbedrede mordinstrumenter, men derimod et ocean af jordmenneskelige organismer og kulturelle foreteelser, ja, hele det jordmenneskelige til dato oparbejdede humane eller demokratiske niveau ville synke i grus og efterlade de overlevende i en verden af ruinhobe og åndsforladthed.Hvor før intellektualitetens altgennemtrængende lyskilder begyndte at få jorden til at funkle i en næstekærlighedskulturs overjordiske glans, ville et groft barbari bemægtige sig de sidste rester af den mellem ruinhobene forkrøblede menneskehed.Og "krigen" ville fortsætte sin blodige bane.Perverse skrig, skrål og brøl ville lyde op imod himlen som en kompromitterende ligsalme over den evige Skabers mislykkede værk.