Livets Bog, bind 4
"Det onde" og "det gode" er uundværlige redskaber eller midler i den guddommelige skabelsesproces
1375. Nej, enhver, der taler pessimistisk om den guddommelige skabelsesproces, afslører sig selv som totalt uvidende om, hvad det er, han ser for sig i form af universet, naturen og livet. Han er endnu på den kosmiske mentalitets område et sovende væsen, en plante, et siv, der må tage hældning i den retning, den lokale vind blæser. Men den lokale vind blæser ikke altid i retning af solen. Og det er ikke sommer hele året. Efterårsstormene knækker mangen en stolt stamme og ribber træerne for alt det løv, som den begyndende nattekulde har svækket og visnet. Men planteverdenen dør ikke af den grund. Når foråret atter får vinden til at blæse i retning af sol, varme og lys, folder den atter sit strålende liv, sit farve- og duftocean ud omkring de levende væsener og stadfæster sommeren, det fysiske livs kulmination. Men tror man nu også her, at "vinteren" er en ufuldkommenhed i den guddommelige verdensorden? - Tror man, den er en total nytteløs realitet, ja, oven i købet en hindring, en besværlighed, som Guddommen ligefrem må kæmpe med? - Eller er man her blevet så kosmisk orienteret, at man ser, at vinteren ikke er en besværlighed for Guddommen i hans skabelsesproces, men derimod i allerhøjeste grad er et redskab, et middel ved hvilket han netop kan skabe? - Uden vinterprincippet ingen sommer, uden mørket ingen kundskab om lyset. Uden kontrastprincippet ingen mulighed for markering af begrænsninger, uden begrænsninger ingen som helst sansning og uden sansning ingen som helst oplevelse af livet og den heraf følgende bevidsthedsskabelse eller mentalitetsdannelse. "Mørket" og "lyset", "sommeren" og "vinteren", "det onde" og "det gode" er således hver for sig uundværlige midler eller redskaber i den guddommelige skabelsesproces. Uden disse foreteelser ingen som helst "indblæsning i Adam af livets ånde".