Hvorfor krigen eller det mentale mørke ikke kan bekæmpes med våben
1378. Krigen eller udfoldelsen af ukærlighed eller mentalt mørke er altså en organisk foreteelse i menneskeheden, nedarvet eller medbragt fra væsenernes passage igennem de almindelige dyrs regioner i udviklingsspiralen.Og det er netop derfor, den ikke kan bekæmpes med våben.Da en organisk foreteelse i et væsens organisme eller mentalitet udelukkende kun kan være "C-viden", hvilket vil sige: vanebevidsthed, kan krigen i kraft af, at den er en organisk funktion, i sig selv ligeledes kun være "vanebevidsthed".Men når den er "vanebevidsthed", er den blevet en sjælelig tilstand, og en sjælelig tilstand er ikke noget, der kan rammes ved hjælp af fysiske, tekniske eller kemiske våben.Den er en organisk tendens ved det levende væsen på samme måde, som brune øjne og sort hår er en organisk tendens ved nogle væsener samtidig med, at blå øjne og lyst hår er en organisk tendens ved andre væsener.Ligeså tåbeligt, som det ville være at tro, at man med skydevåben eller andre raffinerede mordvåben kunne ændre den organiske tendens, der er fundamentet for hårets og øjnenes farve, ligeså tåbeligt vil det være at tro, at man med de samme raffinerede fysiske våben kan ændre den organiske tendens eller de psykiske årsager i menneskehedens bevidsthed, der udløser krigen.Man kan naturligvis ødelægge de ydre fysiske virkninger af denne organiske tendens eller holde disse i skak med fysiske eller kemiske våben, men man kan ikke med disse udrydde selve den organiske tendens, der jo er selve tingens psykiske årsag.De blå og brune øjne såvel som det lyse og mørke hår ville stadig udgøre kolorit på nye menneskers ansigter.