Hvordan det bliver til kendsgerning, at "freden" er den store mentale sol, alle folkeslag eller nationer i verden håber og ønsker at komme til at leve under
1380. Den magtpåliggenhed, det er for alle krigsførende parter, enten det nu er enkelte individer, eller det er nationer, der er i krig, at få deres vredes- eller indignationshandlinger udråbt eller udtrykt som "forsvar", gør det kun altfor tydeligt til kendsgerning, at krig og mordtendens ikke mere kan høste ærens glorie som blot og bar lyst og sport, således som tilfældet var hos jordmenneskehedens fortidige generationer, hvor dette at myrde og dræbe ligefrem var betingelsen for at erobre gudernes yndest og adgangen til Valhal, datidens himmerige.Men da alle kampe i dag således absolut må og skal være et "forsvar" for at blive accepteret som "retfærdige", "hellige" og "ærefulde", og kapløbet i manifestationen eller skabelsen af tiltagende mere og mere raffinerede, dræbende våben eller krigsmateriel udelukkende udråbes som nødvendigt for skabelsen af "freden", ser man, at i "fredens" navn kan selv de værste krigsoperationer eller mørkehandlinger altså tillades, ja, endog med "ære", belønnes med ordener, titler og rang.Men derved bliver det jo samtidig til kendsgerning, hvad der dybt i menneskenes bevidsthed er den sande "hunger" eller virkelige mentale attrå."Freden" er således det store eftertragtede mentale lys for alle førende folkeslag og nationer i verden."Freden" er den mentale sol, i hvis skin alle jordmennesker dybest set ønsker og håber at komme til at rekreere sig.
Tilbage til forsiden
Forrige