Hvis "døden" var en virkelig afslutning på det levende væsens tilværelse
1389. Man vil måske her fremhæve, at det dog er en kendsgerning, at millioner og atter millioner af mennesker er døde uden at have fået svar på de store spørgsmål.Deres liv blev for dem kun et eneste stort ubesvaret spørgsmål.Men dette beviser jo ikke, at disse væseners død var en virkelig afslutning på deres liv, men derimod at deres liv i allerhøjeste grad var ufærdigt.Og har man nogen sinde set, at naturen ikke gør sine planer eller hensigter færdige? -Det er rigtigt, at vi ser organismer går under og løv og blomster visne om efteråret, men er det ikke lige så stor en kendsgerning, at nye organismer og nyt liv og nye blomster atter og atter opstår og fortsætter udviklingsplanen nøjagtig dér, hvor de gamle opløstes? -Så vil man måske her indvende, at det er nye væsener, der er opstået, og at de døde væsener således stadig er døde.Men er der noget som helst, der beviser denne påstand? -Nej, absolut intet, tværtimod.Er det ikke netop en kendsgerning, at udviklingen stadigt forskønner, forædler og forbedrer det levende væsen? -Kan fortidsmenneskets hjerne og åndsevner måle sig med det nulevende højintellektuelle kulturmenneskes mentale struktur og tankekraft? -Naturen har altså igennem alle de mange generationer, hvilket altså vil sige "organismer", der er gået under, siden fortidsmennesket eksisterede, ladet en meget smuk og skøn plan eller hensigt fortsætte igennem de efterfølgende "organismer" i form af at gøre det levende væsen eller jordmennesket smukkere, ædlere og med evne til at udfolde et langt højere åndsliv end tidligere.Tror man ikke, denne udvikling af væsenet til det bedre er opfyldelsen af et ønske, er tilfredsstillelsen af et begær? -Men hvem kan være ophavet til dette ønske eller begær andre end netop de væsener, der ikke ejede den forædlede og højere åndskultur, som det højintellektuelle væsen af i dag besidder? -Men disse væsener er jo netop fortidsmenneskene, altså dem der døde uden at få deres ønske opfyldt.Er det ikke en ejendommelig tanke, at de væsener, der i fortiden ønskede en skønnere og ædlere tilværelse, måtte sukke og stønne under en primitiv, hård og grusom tilværelses genvordigheder, medens det forfinede højintellektuelle væsen af i dag besidder en human åndskulturs udstrakte goder og behageligheder og en intellektuel tilværelses sjælsadling uden nogen sinde at have ønsket denne tilværelse.Tror man ikke, det er en abnorm tankegang at opfatte ovennævnte som udtryk for den absolutte sandhed? -Tror man ikke, den absolutte sandhed og dermed den normale tankegang må være denne, at det er rigtigt, at kroppene, organismerne, gik under, men at det i organismerne, der ønskede eller begærede en fuldkomnere og skønnere tilværelse, blev ved med at leve?I dag begærer næsten alverdens mennesker ligeledes en højere og fuldkomnere tilværelse, de ønsker alle inderligt en virkelig "fred" i verden, men til hvad nytte dette ønske, hvis den fysiske død, de alle skal opleve, inden denne "fred" bliver til virkelighed, er en virkelig total afslutning på deres liv? -Hvis man betragter denne død som en virkelig total afslutning på disse væseners liv, og dette dermed er opløst i det store "intet", så de aldrig mere skal se dagens lys, vil de aldrig nogen sinde få deres ønske opfyldt.De vil aldrig komme til at opleve freden.Deres jordiske liv eller tilværelse blev kun en oplevelse af en inderlig længsel, en permanent hunger, en sult, overfor hvilken der ikke eksisterede nogen mættelse.Men en sådan tilværelse er jo det samme som "helvede" i renkultur, altså en tilværelsesform, disse væsener aldrig har kunnet gøre sig fortjent til, da de jo aldrig har levet før.Men da verdensudviklingen viser en fortsat forbedring af tingene, en forædling eller udvikling til det bedre, vil "freden" også engang være en kendsgerning for kommende generationer.Men da disse generationer jo heller ikke har levet før, kan de ikke have gjort sig fortjent til et sådant liv i lyset, som "freden" i sig selv er.Disse væsener fødes således midt i "himmeriges rige" uden at have ønsket det eller på nogen som helst måde at have fortjent det, medens de tidligere generationer fødtes midt i "helvede", ligeledes uden på nogen som helst måde ved egen skyld eller ved eget begær.
Tilbage til forsiden
Forrige