Skulle de millionårige udviklingsepoker kun have været til for at skabe en abstrakt foreteelse, der bliver ved med at bestå, medens selve de levende væsener dør?
1391. At man kun teoretisk kan opleve, at tingene forbedrer sig, kan jo kun gøre livet til "mystik", til usikkerhed, til fanatisme eller overtro, idet man ser, at man aldrig nogen sinde selv skal komme til at opleve denne forbedring, man skal jo dø eller udslettes længe forinden, denne kan blive til realistisk virkelighed, og den kan derfor kun være beregnet på andre væsener, som er så heldige at fødes netop i denne forbedrings senere tidsalder.At man selv har fået lov til at tilhøre en tidsalder, hvor man kan nyde materielle tekniske og kemiske goder, som stenaldermennesket ikke kunne nyde godt af, kan da umuligt retfærdiggøre den omstændighed, at stenaldermennesket måtte leve under robuste og primitive former.Hvorfor skal væsenerne da i det store og hele dø og udslettes på de trin, hvorpå de er fødte eller er blevet til? -Er det ikke her let at se, at al udvikling, hvilket vil sige: hele denne store af skabelsesprocessen udførte forbedring af de levende væsener, lige fra de mest primitive livsformer og op til de i dag forekommende skønne og strålende former for liv og tilværelse eller mental og fysisk kunnen, ikke på nogen som helst måde er oplevet af de levende væsener selv, idet de jo alle hver især dør på de trin, hvorpå de er fødte? -Hvilket intellektuelt menneske eller kulturvæsen af i dag har i sit nuværende jordliv oplevet at være "stenaldermenneske"? -Hvilken fugl af i dag har i sit nuværende liv været "øgle"? -Men ikke desto mindre bliver det alligevel en kendsgerning, at "øglen" har udviklet sig til vore dages "fugl", ligesom jordmennesket har udviklet sig fra abevæsener til naturmennesker og senere til kulturmennesker.Men denne udviklings fundamentale trin er jo hvert især så stort, at de enkelte væsener fødes og dør på trinet, så hvert trin har sine væsener.Hvis hvert trin således virkeligt har nye væsener, altså væsener, der aldrig har levet på de forudgående lavere trin, har disse væsener jo i sig selv slet ikke noget som helst med udvikling at gøre.De kan ikke have haft del i de lavere trins mangler eller ufuldkommenheder, ligesom de aldrig vil komme til at nyde de overliggende trins fuldkommenheder og goder.Deres virkelige oplevede realistiske verden bliver således kun det trins detaljer, de hver især tilhører.De øvrige trins detaljer er andre væseners verdener.Men et andet væsens verden kan kun blive en, mentalt set, abstrakt verden.Buskmanden kan således rent fysisk nok se, at kulturmennesket tilhører en højere, mental sfære, men han vil aldrig selv kunne opnå at tilhøre denne sfære, fordi det ville kræve en så lang udvikling, at han bliver "gammel" og må "dø" inden denne kan nå at være tilendebragt.Hans jordliv bliver således i virkeligheden kun en enkelt "mosaiksten" i en større figurdannelse, et enkelt sting i et broderi."Figuren" eller "broderiet" hedder "udviklingsstigen".Denne "udviklingsstige" er således det fundamentale i den store skabelsesproces.Den bliver stående, medens de levende væsener "dør", forsvinder ud i det store "intet".Men hvem kan tro på dette? -Skulle de millionårige verdensepokers vældige jongleren med kræfterne, stofferne, verdenerne og milliarderne af levende væsener kun være til for at skabe en - "udviklingsstige", altså en for hvert enkelt levende væsen abstrakt foreteelse? -
Tilbage til forsiden
Forrige