De levende væseners bloddryppende skæbner eller mørke livstilstande kan ikke udelukkende kun have været til for at være scenerier i et skaberværk, hvis helhedsoplevelse aldrig kan blive realistisk for noget som helst levende væsen
1392. Hvordan kan denne foreteelse retfærdiggøre hele denne vældige skabelsesproces, disse millioner af generationers ofre, lidelser, lemlæstelser, invaliditeter, sygdomme, undertrykkelse, armod, nød og elendighed? -Ja, er der ikke netop væsener, der er blevet fødte i elendige sygdomsmodtagelige kroppe og derved dømte til et unaturligt liv og en altfor tidlig død? -Er der ikke andre, der er kommet til verden for at være på kant med samfundets eller civilisationens love og aldrig har kunnet opnå andet end at være den øvrige menneskeheds "sorte får"? -Er der ikke yderligere verden over væsener, der aldrig nogen sinde har eller vil få oplevet et virkeligt normalt liv, et absolut sjæleligt og legemligt normalt velbefindende, medens der er andre, der i deres nuværende jordliv næsten ikke ved, hvad det vil sige at være fattig, at være syg og lidende, at tilhøre de socialt set "lavere klasser" i samfundet og yderligere i hele denne inkarnation vil komme til at svælge i sundhed, velvære og andre menneskers beundring, tilbedelse og dyrkelse? -Hvordan kan det retfærdiggøres, at den førnævnte abstrakte foreteelse eller "udviklingsstige" kan være så vigtig, kan være så altbeherskende, at de levende væsener hensynsløst kun bliver født i et enkelt jordliv for at udgøre en eller anden medvirkende "mosaiksten" i dens figurdannelse eller detaljering? -Nogle væsener bliver dræbte i deres pure ungdoms mest blomstrende og skønneste vår, lige da de er på nippet til at opleve livets sødme.Andre dør allerede i moders liv.Atter andre kan næsten ikke dø, men oplever omtrent en menneskealder i en alderdomsperiode med forkalkede hjerner og svækkede sanser, og hvorfor deres før så fossende åndsevner er skrumpet ind til kun at udgøre en lille næsten udtørret bæk i ørkenen? -Tror man virkelig, at disse skæbner, alle disse bloddryppende oplevelser, kun er til for at være scenerier i et skaberværk, hvis helhedsoplevelse aldrig kan blive andet end en teoretisk eller abstrakt foreteelse? -Hvem skal glæde sig over denne foreteelse, dette skaberværk? -De levende væsener er jo alle døde med undtagelse af dem, der i dag med deres liv og blod udgør de nuværende trin i dens struktur.Men de skal jo også snart dø for at give plads for nye væsener, der ligeledes med deres liv og blod skal udtrykke nye trin i dens vældige formation.Tror man ikke, der er noget galt ved den materialistiske, jordmenneskelige opfattelse af selve livet og tilværelsen? -De millionårige verdensepokers bearbejdning af materierne, stofferne, og deres jongleren med de levende væsener kan ikke have været for blot at skabe en abstrakt foreteelse, af hvilken de nævnte væsener hver især kun kan opleve en enkelt lille detalje, idet de skal dø uden nogen sinde virkeligt, praktisk at få oplevet dette Guddommens vældige skaberværk.
Tilbage til forsiden
Forrige