Martinus: Livets Bog, bind 4, stk. 1396

1396. Et levende væsen, der ser "sandheden", men tror på "usandheden", er i allerhøjeste grad et ufærdigt væsen. Dette bliver så meget desto mere til kendsgerning, eftersom dets fysiske syn, sansning eller iagttagelse i sin fuldkommenhed er et syn af et lokalt felt i helheden, og dette felt faktisk er noget af helheden "set i mikroskop". De levende væseners fysiske syn kan jo umuligt være andet end helhedens mikrodetaljer i "nærbilleder". Og der er der altså ikke noget i vejen, ikke noget at kritisere i selve verdensplanens logik for den tilstrækkeligt udviklede forsker. Men efterhånden som tingene begynder at vokse op over hans eget livs rammer, hvilket vil sige, op over de foreteelser i hans eget liv og skæbne, der rager ud over hans jordlivs tidsbegrænsning og således har rod i foreteelser udenfor hans nuværende fysiske jordlivs horisont, bliver tingene mere og mere mysteriøse for helt at havne i den førnævnte himmelråbende modsætning til den logik, der er i tingene, der hvor disse er tilstrækkelig små, til at han rent fysisk kan overskue disse. Og væsenet må da med et sådant verdensbillede blive en "syndens Adam". Hvordan skal et verdensbillede, der er kulminationen af tåbelighed eller abnormitet, er en skrigende modsætning til de førende naturfænomener, der igennem tiderne har omdannet jordkloden fra ildtilstand til den beboelige verden, den i dag udgør, kunne gøre noget som helst levende væsens mentalitet til "Guds billede i hans lignelse"? - Hvordan kan et væsen, der kun har evne til at se, at de levende væseners kroppe og disse kroppes omgivelser bliver skønnere og skønnere, og yderligere ser, at verdensaltet er én eneste stor "udviklingsstige" med mange trin, blive lykkeligt, når det tror eller mener at se, at disse trin aldrig nogen sinde vil blive tilgængelige for passage af noget levende væsen, idet det "dør" på det samme trin, som det "fødtes" på. Intet væsen kan således gå fra det ene trin til det andet. Væsenet ser dermed, at det færdige resultat, den forskønnede, den forædlede og smukke verden med alle dens udviklede fysiske, tekniske og kemiske goder såvel som den åndelige eller intellektuelle højnelse kun er for de nulevende. De millioner af væsener, de tusinder af generationer, der levede før disse goder og fordele blev til, har altså ikke oplevet disse og kommer aldrig til at opleve dem, da de jo forlængst er opløst i det store "intet".

____________
* Rettet fra “kombinationen” til “kulminationen”, jf. stykkets tekst.

Forrige

Næste