1399. Jordmennesket kan med anspændelse af alle sine fysiske sanser og udviklede intelligens igennem skeletfund, kul- og jordlag, stenarter etc. se, at jordkloden har en meget lang udvikling bag sig, og at der således efterhånden er blevet åbenbaret flere og flere trin, der alle hver især har været skønnere, ædlere og har tilhørt et mere intellektuelt niveau end de forudgående trin.Dette syn er således lige akkurat tilstrækkeligt til at lade det se, at jorden og alt, hvad der er på den, er blevet til trinmæssigt, og at alle levende væsener befinder sig på disse trin.Da det ikke med de samme fysiske sanser kan se andet end den ydre fysiske magtoverflade, kan det kun se, at den materiekombination, som det kalder "et levende væsen", er blevet "skabt", er blevet til og ligeledes skal gå under, skal opløses.Da det ikke med de fysiske sanser kan se den åndelige materie eller den energiform, der i virkeligheden forekommer under den ydre fysiske overflade eller bag det såkaldte "fysiske legeme", tror væsenet, at dette legeme er identisk med væsenets helhed eller højeste selv.Det får derved den opfattelse, at det levende væsen er en "skabt ting" og derfor kun kan eksistere under de "skabte tings" love.Derved er begrebet "døden" kommet ind i verden.Væsenet ser jo ikke i vågen, fysisk dagsbevidsthed det åndelige liv, hvilket vil sige: reaktionen af dets bevidsthed, tanker og sjæleliv, længere end i det tidsrum, hvor det fysiske legeme kan udtrykke det.Når der hænder det fysiske legeme noget, hvis det f.eks. bliver lemlæstet eller på anden måde svækkes, så det ikke mere lystrer bevidsthedens krav, kan væsenet ikke mere manifestere sig på det fysiske plan, og det fysiske legeme ligger da ubevægeligt og stille hen for straks at gå i opløsning eller forrådnelse.Vi kalder da et sådant legeme et "lig".Og det væsen, der før udgjordes af dette fysiske legeme, og den bevidsthed, som åbenbarede sig igennem det, opfattes nu som noget, der ikke er mere.Og her er vi således ved livets største illusion, ja, vi er ved selve det, der siden er blevet opfattet som "straffen over syndefaldet".Der lød jo en røst i "edens have" som udtrykte: "Men af kundskabens træ på godt og ondt, af det skal du ikke æde, thi på hvilken dag du æder af det, skal du dø døden".
Tilbage til forsiden
Forrige