Livets Bog, bind 4
Materierne eller stofferne kan ikke være livets allerhøjeste facit. De kan ikke udgøre "det", der tænker, ræsonnerer og skaber
1402. Der er altså noget mere til end lige akkurat de ydre fysiske foreteelser. Der er således det "noget", som oplever, tænker og handler. Når dette "noget" skiller sig ud fra et væsens fysiske legeme, bliver dette legeme tilbage som et lig, der straks begynder at gå i opløsning. Men ligesom vi har set, at dette "noget" kan gå ud af en organisme og derved efterlade denne som et "lig", ligesådan bliver vi jo også vidne til, at dette kan gå ind i en organisme. Vi ser dette "noget" mere og mere trænge sig ind i et foster og lader dette udvikle sig og vokse, først frem til den fysiske fødsel, hvor det forlader moders liv, dernæst indkapsler det sig mere og mere i den pågældende fysiske organisme, udvikler denne gennem barnestadiet, gennem ungdomsstadiet, manddomsstadiet for så igen at begynde at forlade kroppen med alderdomsstadiet, der jo i virkeligheden kun er en langsom fysisk dødsproces eller "ligdannelse". Vi ser ikke direkte dette "noget", der således tager kroppen i besiddelse, omformer den fra den ene tilstand til den anden, men vi kan jo ikke fragå, at det bliver en kendsgerning, at det ikke desto mindre eksisterer, idet det er dette, der giver kroppen eller organismen liv. Og når den ikke er et "lig", kan det udelukkende kun være fordi, den er bolig for "liv". En mere hurtig ind- og udgåen af "liv" i en organisme kender vi i form af "søvnen". Når et menneske falder i søvn, vil det i virkeligheden kun betyde, at livet halvvejs går ud af organismen, ligesom individets opvågnen efter søvnen kun betyder, at "livet" igen indtræder i organismen. Vi kommer således ikke udenom, at materien eller stofferne ikke kan være selve livets allerhøjeste facit. De kan fremtræde i grove og fine arter, de kan fremtræde i stråler og bølger, de kan vise sig som tanker, ræsonnementer, som skabte ting, men de kan ikke dække eller udgøre "det", der tænker, "det", der ræsonnerer, "det", der skaber. Dette "det" eller "livets" allersidste og højeste facit bliver stadig tilbage bag enhver form for materie, materiekombinationer eller energiudfoldelser.