Livets Bog, bind 4
Det er ikke så mærkeligt, at ånden eller jeget må "fødes påny" for at komme i den næste sfære
1413. Og bliver denne tale ikke mere i overensstemmelse med virkeligheden eller de gældende skabelsesprincipper, Guddommen overalt i naturen åbenbarer, end den opfattelse, at intet som helst væsen kan overleve sit nuværende trin på udviklingsstigen, som derved ville blive totalt meningsløs og ubegrundet? - Hvor i naturen har man fundet noget, der på tilsvarende måde ganske grundløst er blevet til og eksisterer? - Nej, igennem materiens kredsløb kan ånden eller jeget følge med nedad og opad på udviklingsstigens trin. Men derved bliver det jo synligt, at trinene udelukkende kun er til, for at det levende væsen kan befare og opleve dem. Og da trinene jo er sfærer eller tilværelsesplaner, hvert med sine særlige og fra andre sfærer afvigende detaljer, til hvilke detaljer, de organismer eller legemer er knyttede, som "det guddommelige noget" eller jeget benytter på trinet, er det ikke så mærkeligt, at det samme "noget", jeget eller "ånden" må "fødes påny" for at komme i den næste sfære. For at komme på et højere trin må "ånden" selvfølgeligt forbinde sig med en materiekonstellation, der er i kontakt med det højere trins love og betingelser. Skal man færdes meget nær ild og varme, iklæder man sig gerne asbest, medens man, hvis man vil færdes på havbunden, må have en dragt af gummi eller andet vandtæt stof. Et væsen, der endnu må gå rundt på fire ben, kan ikke i denne tilstand eller med denne organisme klare sig i en sfære eller zone, hvor livet betinges af, at væsenet kan gå på to ben, har ånd og udviklede hænder, hvormed det kan skabe teknik, kunst og kultur og dermed udføre de for trinet gældende karakteristiske manifestationer og fuldkommenheder. At et firbenet, hænderløst væsen umuligt kan betræde jordmenneskets mentale zone uden ved at "fødes påny af vand og ånd" bliver her selvfølgeligt. For hver gang det fødes og har oplevet et jordliv, har det jo oplevet en serie erfaringer, hvorved dets ånd er blevet beriget. Men da dette, at opleve erfaringer, ikke lader sig gøre uden på bekostning af organismen, vil organismen i ethvert jordliv blive forældet og udslidt samtidigt med, at ånden, som nævnt, er gået frem. Hvordan skulle nu et sådant levende væsen kunne leve videre uden netop i kraft af, at det kan udskifte sit gamle, forslidte legeme og derefter forbinde sin ånd med et nyt fysisk legeme med den forbedring og tilpasning til den højnelse af ånden, som denne tilegnede sig i det forudgående liv, og på grund af hvilket dette livs organisme gik under? Hvert jordliv er således væsenets passage igennem et nyt trin. At komme på et nyt trin kan altså udelukkende kun betinges af en "fødsel påny", ikke blot rent kropsligt, men også af "ånd". Intet kan bestiges af ånden uden i kraft af erfaringsvækst. Hvis der ikke eksisterede erfaringsvækst, var der jo ingen mental bevægelse på trinnet, og væsenet måtte da blive på samme trin. Uden ved den, af livet iværksatte højnelse af ånden, ville denne således også umuligt kunne bevæge sig op på et højere trin og følgelig heller ikke få brug for nogen højere udviklet organisme. Når Verdensgenløseren meget bestemt lader Nikodemus forstå, at ingen kan komme i "himmeriges rige" (et højere mentalt trin eller en højere tilværelsessfære) uden ved at "fødes påny af vand og ånd", hvilket henholdsvis vil sige, en ny fysisk organisme og en højere udviklet mentalitet eller bevidsthed, er det således ikke et postulat, men en virkelig, videnskabelig sandhed eller okkult kendsgerning, han har åbenbaret for verden.