Det levende væsens passage af udviklingsstigen i form af udødeligheden eller evigheden er det eneste, der kan gøre væsenet "ét med Faderen" og dermed til "vejen, sandheden og livet"
1414. Men når det levende væsen således passerer "udviklingsstigen", hvilket altså vil sige, at det gennemgår alle udviklingens forskellige trin eller faser, bliver "udviklingsstigen" eller kredsløbet i tilværelsen jo et nyt, urokkeligt bevis for, at livet eller tilværelsen er hundrede procents "kærlighed".Passagen af udviklingsstigens uendeligt eller evigt opadskridende trin eller spiraler er således selve livets kolorit, det er selve evighedens detaljering og markering for det levende væsen, hvis oplevelse af livet derved netop bliver en oplevelse af "evigheden" som identisk med dets eget liv.Kan Guddommen give sin søn en større kærlighed end denne: at lade ham opleve sig selv højt hævet over tiden og rummet som identisk med selve "evigheden"? -Det levende væsens liv bliver derved det samme som "udødeligheden".Tiden og rummet er kun detaljer eller "klokkeslet" i denne dets evige væren.En større mening med selve livet og tilværelsen eksisterer ikke og vil aldrig nogen sinde kunne komme til at eksistere.Hvordan skulle dette vel kunne gå til? -Hvad kan være større end "udødeligheden"? -Og hvad kan overleve tiden og rummet med alverdens herligheder andet end det levende væsen i form af "evigheden"? -I sandhed, kun denne foreteelse gør det muligt for gudesønnen eller det levende væsen at være "ét med Faderen", at være "sandheden, vejen og livet" eller at være "Guds billede" eller det objekt for andre væseners tro, på hvilket "de ikke skal fortabes, men have et evigt liv".
Tilbage til forsiden
Forrige