Hvorledes vi igennem vore analyser har set, at universets struktur er "kærlighed" og har ført jordens fysiske fremtræden frem til at opfylde alle betingelser for at kunne være skuepladsen for "himmeriges rige"
1415. Og hermed er vi kommet så langt frem i vor forskning af det evige liv, at vi har set, at det absolut fundamentale i tilværelsen er "alkærlighed".Vi har set, hvorledes manglende "næstekærlighed" var den eneste absolutte årsag til alt, hvad der kommer ind under begrebet "det onde", ulykkelige skæbner, krig og rædsler, ja, hele "dommedagens" bloddryppende og dræbende manifestationer.Dernæst har vi set, at "udviklingsstigen" med alle dens sfærer og trin ligeledes er et fundamentalt bevis for den "kærlighed", hvormed Guddommen omfatter alle levende væsener.Vi har således set, hvorledes universet udelukkende er en åbenbaring af "kærlighed", og at alle eksisterende manifestationer kun er til for at udgøre de akkorder, harmonier, toner og klange, der kan gøre den totale oplevelse af livet til den absolut højeste lykke og salighed for ethvert levende væsen.Idet vi således har set, at de millionårige epokers planmæssige omformning af materierne til den for et højere intellektuelt liv færdige jordklode, hvor betingelser eller muligheder for manifestationen af "himmeriges rige" nu i fuldeste mål er til stede, og at det eneste, der således er en hindring for dette riges fulde åbenbaring på jorden, kun er jordmenneskene selv, bliver nævnte millionårige udviklingsepoker og skabelsesprocesser således for al fremtid urokkeligt funklende som "alkærlighed".Har jordkloden ikke netop en vidunderlig atmosfære og tempererede zoner med strålende solskin og behagelig varme og de ædleste frugter og skønneste spiser? -Er den ikke i sig selv et altoverstrålende paradis med sommerbriser, skønne dufte, farver, blomsterfyldte enge, mørke skove, sneklædte bjerge, oaser, ørkener, stepper, prærier, pampas, tundraer, hvide polaregne, skumklædte brændinger, himmelfarvede oceaner, midnatssol, polarnætter og vintermørke, altsammen under en lysende, varmende og livgivende sols arrangementer i guld, purpur og safir på skønne dages gyldne morgen- og aftenhimle? -Således er de ydre fysiske scenerier, staffager og kulisser for "himmeriges rige" på jorden færdige.Er her ikke strålende muligheder og uudtømmelige inspirationskilder for intellektualiteten, for kunstnere, forfattere, digtere, forskere, teknikere og alle øvrige repræsentanter for intellektuel menneskelig kunnen? -Kan man tænke sig en større kærlighed end den, der igennem de millionårige udviklingsepoker har fået de flydende ildmasser til at blive et sådant eldorado for en intellektualitet, der er iklædt kød og blod? -I sandhed, hvor finder vi nogen "ukærlighed" i dette altoverstrålende panorama? -
Tilbage til forsiden
Forrige