Hvordan det bliver til kendsgerning, at Forsynet ønsker at omdanne individet til at være i kontakt med "alkærligheden" eller verdensaltets struktur
1418. Det er mikroben, der har forladt den for sig afstukne bane i universet og har derved mistet fodfæste overfor det vældige "kærlighedens" element, der i form af universets førende kraft jager hen over verdenerne, kloderne, solbyerne og giver stjernerne og dermed verdensaltet liv.Når væsenerne så dristigt og så hyppigt styrter sig over sin næste, bliver det netop et bevis for, at her er den guddommelige skabelsesproces endnu ikke færdig.Væsenet kan ikke se sin næstes identitet med verdensaltets struktur og forstår således ikke, at det netop er denne struktur, det angriber med enhver form for vrede og indignation.At den såkaldte "hellige vrede" og "retfærdige harme" ikke danner nogen undtagelse her, er naturligvis en selvfølge.Men at Forsynets skabelsesproces også tilsigter at omforme væsenet til at være i kontakt med denne "alkærlighedens" eller verdensaltets struktur for dermed at garantere væsenet et permanent højeste normalt velbefindende, bliver til kendsgerning igennem hele den umådelige masseudfoldelse af energi, som kommer til manifestation igennem al højere religiøs moralitets udvikling.Igennem kirker, templer, præsteskab, vismænd, indviede væsener og verdensgenløsere er væsenernes mentale bane blevet drejet fuldstændigt ind i "næstekærlighedens" favør.Det højeste moralske bud hedder i dag: "Du skal elske din næste som dig selv, dette er al lovens fylde".Og alle vegne, hvor man i en temmelig graverende form ikke opfylder denne lov, sætter man store kræfter ind på at camouflere denne sin overtrædelse som "næstekærlighed".Det er derfor, at alle kalder en sådan handling for "selvforsvar".Der er ingen, der åbenlyst vil vedgå, at de gør attentat på deres næste.De vil alle dække sig under, at det er næsten, der er angriberen.Det er ham, der har begået uret.Man kan således på en mangfoldighed af områder iagttage, at der er overordentlig stor tendens i retning af udvikling af humanitet, der jo er det samme som "næstekærlighed".Hele den civiliserede verdens lovsystem søges jo stadigt forbedret i retning af humanitet.Man tør således ikke åbenlyst være imod denne humanitet.
Tilbage til forsiden
Forrige