Livets Bog, bind 4
Hvad "dommedagen" eller det store verdensdrama afslørede
1419. Hertil kommer så det "dommedagens" drama, der lige er gået hen over jorden, og hvis dønninger endnu martrer verden. Igennem dette drama har jordmenneskene fået åbenbaret i en så fundamental eller konkret form, at den ikke kan overtrumfes, en demonstration af, at inhuman kultur eller bevægelse, der udelukkende går ud på ved hensynsløs rå magt, tortur, myrderi og udryddelse eller undertrykkelse af andre bevægelsers ophav og tilhængere for derved at gøre sig selv til verdens herre og disse andre folk til slaver, umuligt kan få varigt eller permanent fodfæste. Det mørke "dommedagsdrama" afslørede i verdensformat som kendsgerning, at en sådan tilbedelse eller dyrkelse af magten i stedet for retten uundgåeligt førte dens ophav til selvmord, "krigsforbryderskafot" eller til den mindre flatterende død ved hængning, halshugning eller skydning, som de i så stort mål selv anvendte overfor deres medvæsener i den tåbelige overtro, at de dermed kunne vinde livet og få det til at blomstre, lyse og varme over dem selv i verden. De måtte alle ynkeligt bukke under for det sværd, det princip, hvormed de ombragte andre. Den humanistiske eller næstekærlige verdensanskuelse sejrede over "dommedagens" verdensbrand. Næstekærligheden bliver mere og mere synlig som det absolut "eneste fornødne" mellem landene, såvel som imellem individerne indbyrdes. Kun den alene kan garantere den meget ønskede "varige fred" på jorden, thi kun den kan være identisk med "næstekærligheden" eller det endnu manglende led i jordmenneskehedens fuldkommengørelse eller skabelse, der i dag forhindrer den i at opleve den færdige jordklodes identitet som "himmeriges rige".