Martinus: Livets Bog, bind 4, stk. 1423

1423. Vi har forlængst gennem "Livets Bog" lært, at det bibelske "syndefald i paradisets have" i realiteten ikke var noget "syndefald", ligesom "slangen" i den samme have ikke var nogen virkelig eller absolut "djævel", men derimod udelukkende et udtryk for repræsentationen af de levende væseners guddommelige førelse igennem udviklingsspiralen ved hjælp af kristusprincippet eller verdensgenløsningsprincippet. Men på dette tidspunkt og afsnit i de levende væseners historie, som "Bibelen" taler om, skulle de levende væsener jo ikke føres ind i "lyset", thi de var da i "lyset". De kendte således i virkeligheden ikke noget til det såkaldte "onde". Deres dybeste instinkt og vanefunktion var udelukkende opfyldelsen af kærlighedsloven. "Næstekærligheden" var et altbeherskende talent hos disse væsener og var således en forlængst kulminerende "C-viden" eller automatfunktion. De kunne kun leve i kontakt med de højeste love. I modsat fald kunne de jo ikke være i en sådan lysregion eller "paradisets have", i hvilken "Gud vandrede" og "talte" personligt med dem. Og "Bibelens" beretning måtte da være den rene overtro, ja ligefrem en absolut usandhed.
Men vi ved ligeledes her fra "Livets Bog", at når noget er blevet til "C-viden", er det mere eller mindre gået ud af dagsbevidstheden og er dermed i tilsvarende grad ophørt med at være vågen bevidsthed. Og for de levende væsener (Adam og Eva) i den bibelske "paradisets have", var kærlighedslovene i en så høj grad "C-viden", at de nævnte højeste love eller hoveddetaljerne i lysets tilværelse ikke mere var vågen dagsbevidst viden. Denne var derimod i deres bevidsthed rent mentalt set kun et altbeherskende "instinkt". Det, der før havde været en altdominerende, vågen dagsbevidst viden, var nu allerhøjst kun en "anelse". Væsenets kendskab til mørket eller livslovenes overtrædelse og virkningerne heraf lå endnu langt, langt længere tilbage i tiden, ja, helt forude i et tidligere kosmisk spiralkredsløbs fysiske sfære og på en helt anden klode end jordkloden. Og da det her havde kulmineret som vågen dagsbevidst viden og allerede var degenereret til fordel for lysets tilværelse i de åndelige verdener i spiralkredsløbet, og væsenet i form af den bibelske "Adam" og "Eva" endnu ikke havde været i det ny spiralkredsløbs fysiske mørkezone eller dyrerige, havde det således slet ikke mere noget særligt kendskab til denne form for tilværelse. Og vejen til at få denne kundskab om mørket tilbage gik jo udelukkende kun igennem dyreriget eller mørkets zone. At "Adam" og "Eva" måtte ned i mørket blev således absolut uundgåeligt. I modsat fald ville de jo aldrig nogen sinde have kunnet få deres "kosmiske bevidsthed" tilbage.

Forrige

Næste