"Det Nye Testamentes" næstekærlighedsideal er ikke befordrende "mandens" eller "kvindens" normalitet og den hermed forbundne sfære, der udgør "de lykkelige ægteskabers zone"
1428. I en zone, hvor den højeste nydelse og det skønneste ideal er tilværelsen som hundrede procents "mand" og hundrede procents "kvinde", eller hvor væsenerne fremtræder som specialvæsener i "hankøns-" og "hunkønsprincippet", kan væsenet umuligt opfylde påbuddet om at elske sin næste som sig selv, ligesom et sådant påbud jo i allerhøjeste grad måtte være udtryk for abnormitet eller unaturlighed.Med andre ord, "Det Nye Testamentes" næstekærlighedsideal med tilgivelse af sine fjender og ofring af sit liv for andres lykke eller fuldstændigt at være til for kun at "tjene", men ikke for at "lade sig tjene", er ikke et ideal, der på nogen som helst måde kan bevare "mandens" og "kvindens" normalitet og dermed "de lykkelige ægteskabers zone".Det store ideal for denne zone og den moral, der udelukkende passer her, er ene og alene "Moselovens" eller "Det Gamle Testamentes" ægteskabelige påbud.
Tilbage til forsiden
Forrige