Livets Bog, bind 4
Det var ikke så mærkeligt, at ypperstepræsterne for det mest ægteskabsbundne folk i verden korsfæstede Verdensgenløseren eller en så åbenlys inkarnation af "næstekærligheden"
1429. I henhold til foranstående bliver det ikke så mærkeligt, at ypperstepræsterne for en nation med lovbefalet omskæring og deraf repræsenterende et af de mest ægteskabsbundne folk i verden korsfæstede Verdensgenløseren. Han var jo selve "slangen" i deres "paradis", lyslevende i kød og blod. Han ville jo slet ikke være med til at stene "kvinden, som var grebet i hor". Han indlod sig i en længere samtale med en kvinde, som havde været gift fem gange og nu levede sammen med en mand, hun ikke var gift med. Endvidere levede han selv på en måde i strid med det jødiske ægteskabsideal ved at være ugift, rent bortset fra den sympati og kærlighed, hvormed han af naturen omfattede ligeså godt væsenerne af sit eget køn som af det modsatte køn. At elske sin næste ligesom sig selv, måtte i allerhøjeste grad være "den forbudne frugt" i ægteskabets "paradis". At docere dette som ideal måtte i tilsvarende grad være at befordre "slangens" og dermed en "djævelsk fristelse". Det måtte jo være at føre væsenerne i fordærv. At slå dette "umoralske" eller denne "forfører" eller "frister" ned måtte være en opgave, der for Moselovens præster og gejstlige autoriteter måtte være absolut hellig, rent bortset fra den frygt, de nærede med hensyn til, hvordan det skulle gå med deres egen sociale position, magt og anseelse, hvis han ikke blev fjernet.