Det, der er "levende", kan aldrig blive andet end "levende", ligesom "det døde" aldrig kan blive andet end "det døde". Hvorfor det levende væsen tror, at dets udskiftning af det fysiske legeme er det samme som "døden"
1438. Men et liv, der udelukkende kun er identisk med "materie", er ikke noget "liv", det er "døden".Og anden "død" findes ikke i universet eller verdensaltet.Det, der er "levende", kan udelukkende kun være "levende"."Livet" kan aldrig nogen sinde "dø", ligesom en absolut "død" aldrig nogen sinde kan blive "liv".De levende væsener kan, takket være deres struktur som "det treenige princip", aldrig nogen sinde blive andet end "evige" og dermed "udødelige".At det fysiske legeme skiftes ud, når det bliver opslidt eller ubrugeligt, kan jo umuligt betyde "døden", men er netop en befordring af "livet".Skiftedes et lemlæstet redskab ikke ud, når det er ubrugeligt, til fordel for tilblivelsen af et nyt legeme eller redskab, kunne den funktion, som opretholdes ved det pågældende redskab, jo umuligt fortsættes, men måtte gå i stå samtidig med redskabets eller legemets undergang.Og hvis væsenets fysiske legeme såvel som alle de øvrige fem legemer, der danner væsenets underbevidsthed, ikke kunne skiftes ud til fordel for nye og friske legemer, alt efter som de blev ubrugelige, gamle eller opslidte, måtte det levende væsen virkeligt ophøre med at være "levende", idet hele dets sanseevne dermed totalt ville ophøre.At sådanne legemer skiftes ud har ikke noget med den virkelige "død" at gøre.Men da jordmennesket i vågen dagsbevidsthed endnu ikke kan overse denne udskiftning af det fysiske legeme, men kun ser det gamle legemes sammenbrud og vedkommende væsens foreløbige ophør med at kunne manifestere sig på det fysiske plan, tror det netop, at nævnte væsen er "død", hvilket vil sige: er opløst i det store "intet" ligesom enhver materiel foreteelse, der forgår.
Tilbage til forsiden
Forrige