Livets Bog, bind 4
Ved hjælp af sin skabeevne eller "X2" kan jeget skiftevis gøre sig identisk med "livet" og "døden"
1442. Ethvert rumbegreb og tidsbegreb kan altså ikke eksistere uden at være identisk med den absolutte "uendelighed" henholdsvis på rumlige og tidsmæssige områder. Enhver tings identitet som en "skabt ting", ethvert mål, enhver vægt, er således i sig selv "uendeligheden" i rum og tid og bliver derved som "begrænsning" absolut "illusorisk", men derimod som "uendelig" absolut. Enhver "skabt ting", ethvert tidsrum og ethvert rummål viser således uundgåeligt tilbage til en "absolut" analyse, nemlig til "noget, som er", hvilket vil sige: jegets "absolutte" tilstand. Dette jeg er i denne sin tilstand ikke noget "levende væsen". Det er først igennem "X2", det får evne til at skabe de illusoriske "begrænsninger" i materien, der hedder "tiden" og "rummet", hvilket vil sige: en slags synliggørelse af "evigheden" og "uendeligheden" i form af "X3" eller de "skabte ting", en synliggørelse af "det absolutte" igennem "det ikke absolutte", en synliggørelse af "det uendelige" igennem "det ikke uendelige" eller en synliggørelse af "det evige" igennem "det timelige". Ved hjælp af sin skabeevne eller "X2" kan jeget altså jonglere med to identiteter, nemlig en virkelig og en uvirkelig, en absolut og en ikke absolut, en evig og en timelig. Og igennem kredsløbsprincippet kan det dermed skiftevis gøre sig identisk med "det virkelige" og "det uvirkelige", "det evige" og "det timelige", hvilket er det samme som, at det skiftevis kan gøre sig identisk med "skaberen" og "det skabte", der igen er det samme som "ånd" eller "materie" eller "det levende" og "det døde". Med andre ord, det kan skiftevis gøre sig identisk med "livet" og "døden".