Jordmenneskets nuværende mørke tilstand har kun til opgave at skabe længslen efter en "varig fred"
1450. I vor forskning af det evige liv er vi nu kommet så langt, at vi kan se, at det fremtræder i to store kontraster: "lyset" og "mørket", hvilket her igen vil sige: "livsriget", hvor det levende væsen er "ét med Faderen", kender sin udødelighed og identitet med evigheden, og "dødsriget", "det dræbende princips" zone, i hvilken væsenet har mistet sin kosmiske bevidsthed, kender ikke sin udødelighed eller identitet med evigheden og benægter Guddommen, ligesom det tror, at det levende væsen er identisk med "materien" og behandler derfor sin næste som dødt stof.Det er denne kosmisk, døde tilværelse, der kulminerer i form af krig, mord og lemlæstelse og i en dominerende udstrækning udgør jordmenneskets tilværelseszone af i dag.Derfor er også dette mørke, denne totale kosmiske uvidenhed eller bevidstløshed det eneste absolut konkrete for det almindelige jordmenneske.Men denne tilværelsesform har jo kun til opgave at afføde i væsenet et uundgåeligt begær eller ønske om at komme ud af denne mørke eller døde verden og frem til en mental zone, hvor væsenerne er fri for alle de disharmonier og lovovertrædelser og den heraf følgende smerte og lidelse, som de nu igennem en mangfoldighed af jordliv har våndet sig i.Det er opfyldelsen af dette ønske, der udtrykkes som "en varig fred".