Den seksuelle eller erotiske kraft hos det tidligere jordmenneske
1455. Den gang strømmen endnu var en lille bæk, og det seksuelle begær ikke var stærkere i væsenet, end at det med lethed kunne holde ild i en forelskelse i den samme seksuelle partner i et helt jordliv, var der jo ikke noget seksuelt overskud, igennem hvilket der kunne opstå begær efter en ny seksuel partner.Parterne havde således rigelig tilfredsstillelse for hele livet i hinandens gensidige besiddelse.Og der var da i virkeligheden ikke noget at dæmme op for.Det almengældende var derfor dette, at ægteskaberne holdt fuldkomment og lykkeligt hele livet igennem, ja kunne endog fortsætte med stærk kraft igennem nye og senere efterfølgende jordliv, hvor "den ægteskabelige kærlighed" da tilsidst endte som "søskendekærlighed", der igen bevirkede at parterne så fødtes som "søskende".Der, hvor en forlovelse virkelig gik i stykker, blev den besvegne part i mange tilfælde en "særling" resten af sit jordliv.Billedet af den mistede partner var så massivt og stærkt i væsenets bevidsthed og samme væsens imaginære kraft så svag, at det slet ikke kunne neutralisere eller udslette billedet af den mistede partner og derved få kraft og tiltrækning mod en ny partner.Og hvis det endelig lykkedes, var den ny partner som regel alligevel kun et skyggebillede i forhold til den forrige partner, som man altså i den grad havde været "ét kød" sammen med, at adskillelsen så at sige ligefrem betød livsvarig, seksuel invaliditet.
Tilbage til forsiden
Forrige