Den seksuelle udvikling giver sig også udslag i en adskillelsestendens mellem samlejet og befrugtningen
1457. Men den seksuelle drifts udvikling, fra at være en lille bæk til den nuværende vældige flod, giver sig også udslag i den begyndende adskillelsestendens, der er mellem samlejet og forplantningen.Tusinder, ja man kan vel sige millioner af mennesker verden over ønsker samleje, ønsker seksuel tilfredsstillelse, men de vil for enhver pris undgå, at samlejet får følger.De ønsker absolut ingen børn.Og en hel serie af metoder til befrugtningsforebyggelse er efterhånden blevet opfundet.Heller ikke dette har kunnet forhindres ved moselovenes ægteskabspåbud: "Vorder frugtbare og mangfoldige og opfylder jorden og gjører den eder underdanig ..."