Martinus: Livets Bog, bind 4, stk. 1458

1458. Men lader opfyldelsen af dette bud i virkeligheden noget tilbage at ønske? - Er nævnte bud ikke foreløbig tilstrækkeligt opfyldt? - Er jorden ikke netop fyldt med et tilstrækkeligt antal individer i forhold til de sociale betingelser og den garanti for sikring af liv og velvære, flokkens eller den samlede jordmenneskeheds opfattelses- og erkendelsestilstand af i dag kan give eller yde det enkelte individ, der kommer til verden? - Må ikke tusinder af væsener årligt dø af sult, millioner dræbes i krige og tvangsudskrives til militarisme? - Er ikke millioner af væsener uden subsistens på grund af arbejdsløshed? - Og må ikke andre tusinder hutle sig igennem som tiggere og plattenslagere, tyve eller røvere grundet på denne arbejdsløshed, selv om der her naturligvis også er andre medvirkende årsager? - Står ikke menneskene i kø ved forhandlingsstederne for at opnå tilfredsstillelsen af det daglige livs behov af føde, klæder og andre vigtige genstande? - Er der ikke tusinder af væsener, der ikke kan få lejlighed, husly, hotelværelse etc. men strejfer om på gader og stræder, må stjæle sig til ly for vind og vejr i skure, pakhuse, tomme jernbanevogne, varmekældere, ja, selv kloakker kan undertiden af disse væsener ligefrem være et eftertragtet opholdssted for natten. Er der noget hospital, der står tomt og parat til at modtage andre væsener end dem, der lige er samlet op på gaden som livsfarligt sårede, eller andre der i hjemmene eller på arbejdspladsen ligeledes må have øjeblikkelig hjælp? - Må ikke alle andre syge undertiden vente i månedsvis på indlæggelse? - Sålænge alverdens jordmennesker må stå i lange køer for at komme i forbindelse eller kontakt med de livsvigtige fornødenheder, synes de samme væseners befrugtningsforebyggelse ikke at have forvoldt samfundet nogen ulykke. Formeringen synes således ikke at være jordmenneskehedens svage punkt. Tværtimod, er den ikke lige ved, trods ovennævnte forebyggelsesbestræbelser, at tage magten fra flokken eller samfundet? - Flokken eller samfundet synes slet ikke at have hverken moral eller evne til at tage imod virkningerne af deres erotiske begærs tilfredsstillelse. I fortvivlelse herover, da religionens og moralens opdæmning i form af ægteskabet ikke er tilstrækkelig, søger man endog at dræbe fostrene, skønt man igennem store kraftmaskiner har evne til at lade elementerne arbejde for sig, og jordens kontinenter og have bugner af rigdomme, fødemidler og materialer eller livsmuligheder i et sådant omfang, at der er nok til en menneskehed med det dobbelte antal individer, uden at disse i mindste måde hverken behøvede at betale disse i dyre domme eller stå i kø eller befinde sig i nogen som helst form for albuen sig frem af skræk for at komme til at stå bagest i køen og blive iblandt dem, der slet ikke når at få del i livsfornødenhederne. Alle disse foreteelser gør ikke jordmennesket til et flatterende væsen, ægteskabeligt set.

Forrige

Næste