1463. Og således overværer millioner af mennesker i tusinder af biografer og teatre verden over hver dag denne luftspejling af erotisk-lykkeberuste skribenters overdimensionerede forherligelse af ægteskabet. Men er der da noget forkert i det? - Er det ikke netop stimulerende ægteskabets struktur, at der bliver vist menneskene, hvor guddommeligt et sådant ægteskab kan være for dets to partnere? - Jo, det ville i sig selv være guddommeligt, hvis det, der blev vist menneskene, var udtryk for en intellektuel indsigt i selve livet, var selve sandheden om ægteskabet på det nuværende jordmenneskes trin. Men sådan er det ikke. Det er derimod en lovprisning af noget, der eksisterede engang i en længst forsvunden tid og på et mindre intellektuelt plan end det, jordmennesket af i dag befinder sig på. Dette svundne ægteskab forekommer derfor i dag ikke som en livsvarig fundamental og urokkelig, seksuel lykke, men derimod kun som den forholdsvis kortvarige seksuelle rus, vi kender under begrebet "hvedebrødsdage". Det almengældende for de jordiske ægteskaber af i dag er derfor dette, at de fremtræder i to afsnit: "hvedebrødsdagene" og de herefter følgende "almindelige dage". Medens "hvedebrødsdagene", der i heldigste tilfælde kun varer nogle ganske få år, udgør den tidsperiode i ægteskabet, hvor samlivet endnu forekommer som en seksuel lykkerus for begge dets parter, er de "andre dage", hvilket i heldigste tilfælde vil sige: resten af de to parters levetid, kun en ved juridiske og materielle bånd fremtrædende sammenknytning. Men en sammenknytning af to væsener, udelukkende baseret på en juridisk ægteskabspagt og derfor ikke skabt hverken af lyst eller kærlighed, er ikke en fuldkommen opfyldelse af ægteskabets principper eller love. Men da det er denne sammenknytning, der er det almengældende i det moderne ægteskab og ikke "hvedebrødsdagene", kan det kun være højst uheldigt, at denne almengældende ægteskabelige tilstand, der altså er ægteskabets sande ansigt af i dag, bliver skjult under en overdimensioneret lovprisning af "hvedebrødsdagene". De køns- eller giftemodne unge mennesker kan derved kun få det indtryk, at det er "hvedebrødsdagene", der er det almengældende i nutidens ægteskab. Det kan kun være tåbeligt og dermed højst uheldigt, at ægteskabets sande struktur og nutidsmenneskets psyke ikke videnskabeligt bliver konfronteret, så der derved kunne blive skabt et intellektuelt fundament, hvorpå de nye generationer helt anderledes kunne blive stabiliseret overfor den tilstand eller livsperiode i ægteskabet, der uundgåeligt følger efter "hvedebrødsdagene". At få indsigt i, at denne tilstand er en absolut uundgåelig naturlig tilstand, som alle må igennem, og som trods alt dog også kan blive af en virkelig guddommelig skøn og harmonisk natur, hvis man opfylder denne tilstands særlige love, ville stabilisere væsenerne således, at de ville komme til at betragte denne som en selvfølgelighed. Nu er det derimod således, at man i tusinder af teatre og biografer viser menneskene en overdimensioneret forherligelse af "hvedebrødsdagene" i et ægteskab og foregøgler millioner af væsener denne tilstand som det store livsvigtige mål for jordmennesket af i dag, medens den sande virkelighed er denne, at jordmenneskets seksuelle struktur absolut ikke mere forekommer i en sådan tilstand, at det er muligt for væsenet at undgå denne spaltning af samlivet i "hvedebrødsdage" og de efterfølgende "ikke-hvedebrødsdage" i ægteskabet, når den seksuelle lykkerus mere eller mindre er forsvundet. Hvilket moderne, intellektuelt jordmenneske af i dag kan garantere en livsvarig "forelskelse" i et andet væsen? - At dette netop er umuligt bliver således en endnu større kendsgerning, eftersom "forelskelse" slet ikke er en viljesakt, men derimod udgør en automatisk organproces, befordret ved kirtelsekreter og sjælelig vitaminhunger. Og da "hvedebrødsdagene" absolut udelukkende er baseret på "forelskelse", ser man, at et ægteskab, der udelukkende er baseret på "forelskelse", på forhånd er dømt til undergang. Hvis væsenerne på forhånd i lige så mange biografer og teatre fik set denne sandhed og yderligere blev intellektuelt stabiliseret overfor den tilstand, der opstår, når "forelskelsen" og dermed "hvedebrødsdagene" i ægteskabet er forbi, ville der ikke blive brug for alle de mange nedværdigende og uhumske skilsmisseprocesser og ægteskabelige besværligheder, som i dag martrer jordmenneskeheden. Da den tilstand, som følger efter "hvedebrødsdagene", mere og mere bliver den almengældende eller fundamentale for jordmennesket, er det klart, at indsigten i eller forståelsen af selve kønsprincippets eller seksualismens kosmiske hovedstruktur bliver mere og mere påkrævet. Uden denne indsigt vil det efterhånden blive umuligt for jordmennesket at blive fuldkomment eller totalt lykkeligt.
      Når en seksuel lykkeberuset forfatter eller digter lovpriser ægteskabet som et absolut højeste varigt ideal for alle mennesker både nu og i kommende udviklingsstadier, er det ikke udtryk for den absolutte virkelighed eller sandhed. Det er derimod mere at stadfæste som et sandfærdigt eller ufejlbarligt symptom på vedkommende væsens egen midlertidige seksuelle beruselse og den heraf tabte føling med normal, logisk tænkemåde, rent bortset fra det samme væsens almindelige uvidenhed om det seksuelle princips totale struktur, område og mission i den guddommelige verdensplan.