Hvorfor "kulturstater" består af en besiddende "overklasse" og en forarmet "underklasse", og deres byer repræsenterer "luksuskvarterer" og "proletarkvarterer"
1466. Men selv om staten endnu ikke er nået frem til ovennævnte voksne stadium, så er den dog fysisk set allerede så nær dette stadium, at den faktisk udmærket selv kan overtage ernæringen og besørgelsen af sit eget kød og blods beståen.Når den derfor ikke desto mindre endnu ikke har følt sig foranlediget til at befri sit ophav "forældrene" fra dette dens eget pligtmæssige hverv, er den intet mindre end en slags primitiv "søn".I dens struktur vedligeholder den derfor et stadigt temmelig omfattende proletariat.Den bruger store kapitaler eller summer på ting, som nok er kulturelle, men af mindre væsentlig betydning for et sundt samfunds beståen end det område i samfundet, der omfatter folkenes formering og beståen.Derfor bliver der i et sådant samfund mindre vigtige forekomster eller ting, der bliver "forkælede" eller favoriserede, ganske uden noget særligt hensyn til hvad denne favorisering koster.Disse forekomster bliver derved overdimensionerede, medens andre forekomster eller områder i samfundet derved bliver tilsvarende proletariseret og undertrykt.Det er derfor, at de såkaldte "kulturstater" hovedsageligt består af en besiddende overklasse og en mere eller mindre forarmet underklasse.Ligeledes bliver en kulturstats byer som følge heraf også at inddele i de store flotte industriområder, boulevarder og promenader, herskabsvillaer, palæer og slotte samtidig med, at der ligeså absolut forekommer vældige fattigkvarterer, hvor al slags både legemlig og sjælelig usundhed har til huse og befordrer en yderligere forværring af proletariatet.
Tilbage til forsiden
Forrige